Danske journalister slået med knipler

RB plus Migranter sætter fortsat Europa under pres. EU’s åbne indre grænser er ved at bryde sammen. På alle fronter forsøger Ungarn at dæmme op for den stadige strøm af mennesker, der rejser op gennem Balkan. Strømmen af mennesker, der flygter fra krig og fattigdom og ofrer alt i håb om at nå frem til Europa og et bedre liv, er på det seneste blevet slemt skuffede. Her flyder ikke med mælk og honning, og de europæiske lande aner ikke, hvad de skal stille op.
Udgivet Opdateret

Det gik voldsomt for sig, da ungarske urobetjente med knipler, tåregas og vandkanoner forsøgte at presse flygtninge og migranter væk fra landets grænse med Serbien.

Også to danske pressefolk fik politiets knipler at føle, da de dækkede begivenhederne, skriver fagbladet Journalisten.

»De slår bare løs for at få folk tilbage over grænsen uden at ænse, hvem de slår på. Jeg står ude i siden bag et autoværn lige på grænsen ved siden af en udenlandsk pressefotograf. Han råber »presse!« til betjentene, men de slår løs på ham alligevel. Så tænker jeg, at det nok ikke hjælper noget, at jeg står med min mikrofon og mit pressekort,« fortæller Radio24Syvs journalist Lasse Henriksen, som sammen med en fotograf fra Ekstra Bladet blev slået af det ungarske politi.

Siden Ungarn tirsdag lukkede grænsen til Serbien med et 175 kilometer langt pigtrådshegn, har flygtninge demonstreret foran grænsen for at blive lukket ind i landet og ind i EU.

BNB

Powered by Labrador CMS