Dansker gør enestående fund

Dansk arkæolog i Norge har fundet en bygning, som menes at være et gudehov – et tempel – til tilbedelse af nordiske guder, skriver Videnskab.dk

Her ses de tydelige stolpehuller, som tolkes som en gudehov. Foto: Universitetsmuseet i Bergen
Udgivet Opdateret

Citathistorie, Videnskab.dk

Et hold arkæologer i Norge har netop udgravet, hvad de selv betegner som »et enestående fund af en hedensk gudehov« – det vil sige et tempel, som skønnes at være fra den yngre jernalder eller måske fra den tidlige vikingetid.
Det skriver Videnskab.dk.

Fundet af tydelige træstolper viser, at huset har været 14 meter langt og 7 meter bredt. Og herinde mener arkæologerne altså, at man har tilbedt Thor, Odin og andre nordiske guder.

– For 20 år siden troede jeg ikke selv på, at man ville kunne finde gudehove og andre kultbygninger fra den yngre jernalder. Jeg skrev faktisk en artikel, hvor jeg benægtede det. Men vi bliver hele tiden klogere, og på baggrund af vores nye fund tror jeg godt, vi kan regne med at finde endnu flere, siger den danske Søren Diinhoff, som har stået i spidsen for udgravningerne til Videnskab.dk.

Vækker opsigt

Fundet har allerede vakt opsigt i udenlandske medier, som flittigt fortæller om det 1200 år gamle gudehus til dyrkelse af Thor og Odin.

Resterne af den opsigtsvækkende bygning blev fundet i forbindelse med udgravningen af et større område ved Ose, som ligger nær Ørsta i det vestlige Norge.

Ifølge arkæologerne har huset haft letbuede langsider med seks kraftige stolper, som bar taget. Inde i bygningen har man fundet spor efter fire stolper, som udgør et kvadratisk rum, som arkæologerne mener har været en tårnlignende konstruktion.

Den samme form for konstruktion er kendt fra en håndfuld sydskandinaviske bygninger fra yngre jernalder – herunder Uppåkrå i Skåne og Tissø på Sjælland, påpeger Søren Diinhoff.

– Bygningskonstruktionen minder meget om hedenske kulthuse, som vi kender fra andre steder i Sydskandinavien. Derfor er vi overbeviste om, at der er tale om et gudehov, siger Søren Diinhoff til Videnskab.dk.

Drikkegilder

De hedenske gudehove og kultsteder bliver omtalt flere steder i de islandske sagaer, som fortæller om store drikkegilder og ritualer, hvor dyr og andre genstande blev ofret.

Sagaerne fortæller, at hellige genstande blev båret rundt om bålet, og blod fra offerdyrene blev sprøjtet op på væggene.

– Nogle kilder siger også, at blodet blev sprøjtet på deltagerne. Under ceremonierne svor man også eder for, hvad man ville gøre i det kommende år. Og så foregik der en masse drikkeri, hvor man skålede for et godt år og fred, frugtbarhed og trivsel i samfundet og lykke i krig, siger Jens Peter Schjødt, som forsker i nordisk mytologi ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk

Selvom Jens Peter Schjødt finder det sandsynligt at det nye fund er et gudehov til dyrkelse af Thor og Odin. påpeger han, at vi ikke kan være sikre.

Samme melding kommer fra professor i arkæologi Søren Sindbæk, som blandt andet hæfter sig ved, at der endnu ikke er fundet spor efter offergaver på stedet, sådan som man har set det på andre hedenske kulsteder fra før kristendommens indtog.

– Det er en meget usædvanlig bygning, og det er rigtigt, at den minder om konstruktionen af et gudehov, som vi kender fra Uppåkrå i Skåne. Men ved Uppåkrå og andre steder, som man har udnævnt til kultsteder og gudehuse, har man også fundet en række genstande og offergaver, som støtter teorien. Det mangler jeg at se i fundet ved Ørsta, siger han til Videnskab.dk.

Rekonstruktion af, hvordan gudehov har set ud. Foto: Universitetsmuseet i Bergen
Rekonstruktion af, hvordan gudehov har set ud. Foto: Universitetsmuseet i Bergen
Powered by Labrador CMS