Dansker vinder guld

Dansk tempospecialist vinder VM-guld for U23-ryttere

Johan Price-Pejtersen vinder guld i enkeltstart for U23-ryttere ved VM.
Johan Price-Pejtersen vinder guld i enkeltstart for U23-ryttere ved VM.
Udgivet Opdateret

Den dobbelte europamester i enkeltstart for U23-ryttere Johan Price-Pejtersen kan nu også kalde sig verdensmester.

Mandag tog han guld i disciplinen ved at tilbagelægge de 30,3 kilometer på 34 minutter og 29 sekunder.

Rytteren, der til daglig kører for norske Uno-X, var ti sekunder bedre end Lucas Plapp fra Australien, der blev toer.

Bronzemedaljen gik til belgieren Florian Vermeersch, som tilbagelagde de 30,3 kilometer 11 sekunder langsommere end danskeren.

Det er fjerde verdensmesterskab i træk og femte gang på seks år, at en dansker vinder disciplinen.

Den nuværende Israel Start-Up Nation-rytter Mads Würtz Schmidt vandt i 2015, og fra 2017 til 2019 blev Mikkel Bjerg tre gange U23-verdensmester.

Powered by Labrador CMS