Danskere amok i coronakage

Bageri-kæde mærker i den grad coronapresset - på den gode måde

Udgivet Opdateret

Der er fart over feltet hos den landsdækkende konditor- og bagerkæde KonditorBager. Kæden mærker i den grad coronakrisen – men ikke på den måde, de fleste andre erhverv gør. Tværtimod går det rigtig godt.

– Der var lidt usikkerhed at spore i foråret, da corona var nyt, men nu er folk trygge ved at komme i butikkerne, og det kan i høj grad mærkes på salget, siger Morten Lapholm, der er direktør i den landsdækkende konditor- og bagerkæde, i en pressemeddelelse.

Ritzau Scanpix sendte en fotograf ud for at dokumentere, at der stadig er gang i kagesalget. Af billederne, der er præsenteret i galleriet over artiklen, fremgår det, at produktionen i hvert fald ikke fejler noget.

Brancheforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark bakker i øvrigt Lapholm op. Formanden for foreningen siger, at medlemmerne melder om en stor stigning i danskernes kagekøb.

Salg steget 50 procent

Hos Konditorbagerens afdeling i Højbjerg syd for Aarhus lyder meldingen fra bagermester Ronnie Nielsen, at salget af skærekager som nøddekage og drømmekage er steget med næsten 50 procent den seneste tid.

Det betyder, at butikken i dag sælger omkring 370 styk om ugen. For de mindre kager som hindbærsnitter og cremelinser er væksten endnu højere, anslår Ronnie Nielsen i pressemeddelelsen.

– Det er vildt for tiden. Først fortsatte det ind i december, hvor mange normalt bager selv, og nu går salget videre i samme høje tempo i januar. Jeg troede, det ville være stilnet af for længst, men det bliver bare ved, siger han.

– Det er vildt for tiden. Jeg troede, det ville være stilnet af nu så tæt på julemåneden, hvor mange bager selv, men det bliver bare ved, siger bagermester Ronnie Nielsen fra KonditorBager i Højbjerg. Foto: PR.
– Det er vildt for tiden. Jeg troede, det ville være stilnet af nu så tæt på julemåneden, hvor mange bager selv, men det bliver bare ved, siger bagermester Ronnie Nielsen fra KonditorBager i Højbjerg. Foto: PR.
Powered by Labrador CMS