Danskere dyrker mere sex når det regner

Vejret har stor indvirkning på danskernes efterspørgsel af sexlegetøj. Når sommersolen svigter, stiger salget markant.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke kun charterbranchen der nyder godt af det svigtende sommervejr. Det gør også butikker, der sælger sexlegetøj.

Onlineshoppen Sinful.dk, melder om en klar sammenhæng mellem sommervejrets manglede solstråler og salget af sexlegetøj.

– Vi ser en klar stigning i salget af sexlegetøj, når solen svigter. Vores teori er, at når sommervejret skuffer i ferieperioden, så forsøger vi danskere at finde på ting vi kan foretages os indendørs. Og her er der rigtig mange som synes at sexlegetøj er en sjov måde at nyde og udforske hinanden på, siger medstifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, i en pressemeddelelse.

Webshoppen melder om en stigning i salget på cirka 30 procent de dage hvor det regner, modsat dage hvor solen skinner. Når meteorologerne lover egn er webshoppen nødt til at indkalde ekstra bemanding på lageret for at kunne følge med det stigende efterspørgsel.

Her er sommerens trend

Ser man nærmere på hvilke produkter der hitter i år, så er det især par-produkter, der har vundet plads i danskernes feriesoveværelser.

– I år har vi set en markant stigning i efterspørgslen på produkter hvor særligt manden kan tage kontrollen. Og det betyder jo samtidig at vi kvinder får mulighed for at lade os forføre ekstra meget her i sommerferien, siger Mathilde Mackowski.

Vejret spiller også en afgørende rolle for hvornår på dagen der bliver lagt sexlegetøj i indkøbskurven. I ferieperioder med dårligt vejr er der er ekstra travlt mellem klokken 10 og 12, hvilket kan skyldes at mange vælger at blive i sengen og finde aktiviteter der kan foretages indendørs.

Anderledes ser det ud når sommeren viser sig fra sin gode side, så er der mange ordrer efter klokken 21, når danskerne kommer inden døre efter at have nydt en lang dag i solen.

Powered by Labrador CMS