De mest miljøvenlige biler: Diesel og benzin er ikke helt ude af kampen

Den tyske version af FDM - ADAC - har opgjort hvilke biler, der er bedst for miljøet

Udgivet Opdateret

Giver du gerne miljøet en tanke, når der skal investeres i ny bil, så er der gode råd at hente i artiklen her.

Den tyske forbrugerorganisationen ADAC – det tyske svar på FDM – har nemlig miljøtestet 2017s biler.

Og – ikke overraskende – er det især biler, der kører på el og naturgas, der topper listen – men faktisk kan mange benzin- og dieselbiler også godt måle sig.

For i organisations top 15 finder man både tre benzinbiler og en enkelt dieselmodel. Foruden de mange el-, hybrid- og naturgasdrevne biler.

Organisationen har undersøgt bilernes brændstofforbrug og udledning af CO2, NOx samt andre farlige gasser og partikler. Elbilers CO2-udledning er regnet som CO2-udledningen af den strøm, de bruger.

Diesel eller benzin?

Hvad er egentlig bedst, hvis du skal have en pendlerbil – diesel eller benzin?

  • Hvis du skal pendle langt, kan det for det meste betale sig at købe en dieselbil frem for en benzinbil.
  • Men man skal op og køre omkring 25.000-30.000 kilometer om året, før det kan betale sig, at køre i en dieselbil.
  • Du kan beregne udgifterne ved at køre i en diesel- eller benzinbil ved at bruge FDM’s beregner på: http://www.fdm.dk/biler/bilkoeb/benzin-eller-diesel

Kilde: FDM.

Vi har i galleriet ovenfor artiklen samlet de 15 mest miljøvenlige biler.

Powered by Labrador CMS