De Niro viser kæresten frem

Første billede af superstjernen og den 45-årige kæreste

Udgivet Opdateret

Superstjernen Robert De Niro chokerede alt og alle, da han under et interview i maj lidt tilfældigt afslørede, at han i april var blevet far igen.

Det er hans syvende barn.

Den 79-årige skuespiller og moderen til barnet har besluttet, at datteren skal hedde Gia Virginia Chen De Niro.

Hvem er mor?

Tilbage i maj fortalte Robert De Niro ikke noget om moderen.

For medierne var det heller ikke kendt, at stjernen havde en fast kæreste.

Men med afsløringen om barnet i maj fandt medierne hurtigt frem til, at De Niros kæreste og mor til den nyfødte datter er den tidligere kampsportsudøver Tiffany Chen på 45 år.

Robert De Niro og Tiffany Chen så ikke helt bekvemme ud på den røde løber onsdag aften.
Robert De Niro og Tiffany Chen så ikke helt bekvemme ud på den røde løber onsdag aften.

Med på den røde løber

Og onsdag aften gad De Niro ikke længere lege gemmeleg med pressen og kom med kæresten i hånden på den røde løber i forbindelse med Tribeca Filmfestival i New York, som han selv har været med til at grundlægge.

Både superstjernen og kæresten var dog lidt stive i betrækket, da fotograferne knipsede løs.

Gift flere gange

De Niro har været gift flere gange.

Han har to børn med sin første ekskone, to børn med sin anden ekskone, og yderligere to børn med en ekskæreste, hvor det ikke kom til ægteskab.

Han skal have været sammen med Tiffany Chen i godt to år. 

Powered by Labrador CMS