Det kan være livstruende

AF NETLÆGE ANNE-MARGRETE HEDENGRAN

Min datter er Argentina med sin familie. For et par uger siden kørte de op i Andesbjergene.

Men de måtte hurtigt ned igen, for de voksne blev ramt af højdesyge.

Højdesyge kan være livstruende. Man kan få det, hvis man som lavlænding på kort tid bevæger sig op i bjerge.

Vores krop er afhængig af ilt. I blodet bærer røde blodlegemer den ilt rundt, som de henter i lungerne. Ilten fra de røde blodlegemer sendes ud i blodvæsken og ind i vore celler.

Falder gradvist

Lufttrykket omkring os bestemmer, hvor meget ilt blodvæsken kan rumme.

Lufttrykket falder gradvis når man komme op. I 4600 meters højde er lufttrykket halveret i forhold til jorden. Og så bliver kroppen kun tilbudt halvdelen af den ilt, den plejer at få.

Højdesyge kommer hurtigt.

Tegn er hovedpine, kvalme og utilpashed, svimmelhed, trætte muskler og søvnbesvær.

Rigelig med væske

Rammer højdesyge under 3000 meter, skal man blive et par dage, før man stiger mere. Er man højere oppe, skal man ned til 3000 meter og så blive der et par dage, inden man prøver at komme højere igen.

Rigelig væske et must.

Kvalme og opkast

Ondartet højdesyge ser man typisk ved højder over 3500 meter.

Hovedpinen bliver så svær, at smertestillende medicin ikke tager den. Kvalmen bliver stærk og man kaster op. Og så bliver man forvirret, får måske kramper, besvær med at styre kroppen, åndenød og trykken for brystet, hurtig puls og hævelse.

Tydeligst omkring øjnene. Læber og negle kan blive blå.

Ondartet højdesyge skyldes, at der trækker væske ud i lungerne og i hjernen.

Dødeligheden er høj.

Skal have ilt straks

Folk med ondartet højdesyge skal have ilt og straks bringes så langt ned som muligt. Og de skal have lægehjælp.

Der findes medicin, som kan hjælpe. Nogle steder har man udstyr til at give ilt under højt tryk.

Kroppen tilpasser sig

Bor man i store højder tilpasser kroppen sig det lave tryk.

Kroppen laver simpelthen ekstra røde blodlegemer, så der er mere ilt til rådighed. Sportsfolk kan udnytte træning i stor højde til at øge deres præstation.

Begiver lavlændinge sig op, bør de hvile et par dage, når de kommer over 2200 meter.

Herefter dagligt kun stige 300 – 500 meter med et par dages hvil inden næste stigning.

Noget af den medicin, man bruger til behandling af højdesyge, kan også bruges til at forebygge. Men det er ikke mirakelmedicin. Man skal stadig følge reglerne.