DF: Kommuner må selv flytte traumatiserede bådflygtninge fra danske øer

De danske kommuner må selv forsøge at finde en løsning på problemet med traumatiserede bådflygtninge fra Middelhavet, der ender i en ø-kommune.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, efter en række ø-kommuner over for Kristelig Dagblad udtrykker bekymring over, at man bosætter bådflygtninge ved havet, så de eksempelvis er tvunget til at tage en færge hver dag.

»Vi vurderer ikke, at der er behov for, at man fra nationalt hold laver om i lovgivningen. Det bliver enormt bøvlet, hvis man begynder at sige til folk, at hvis I har denne baggrund og forudsætninger, så kan I gøre krav på at bo et bestemt sted. Det er ikke holdbart, når vi mildest talt har store problemer med at finde bolig til alle de flygtninge, der kommer til Danmark,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Dermed er han uenig i forslaget fra blandt andet Fanø Kommune om at fordele bådflygtninge til steder, hvor de ikke skal med færgen for eksempelvis at komme til den obligatoriske danskundervisning.

»Vi har oplevet et par gange, at folk har traumer i forbindelse med deres flugt typisk over Middelhavet. Man kunne vælge at sige, at de mennesker, der er flygtet via både, ikke blev bosat i ø-kommuner, men kom til de kommuner, hvor de ikke skal med båd hver dag,« siger integrationsmedarbejder Hanne Aarestrup.

Martin Henriksen mener, at kommunerne selv er i stand til at løse problemet.

»Kommunerne skal være åbne over for at rykke rundt på nogle ting, der gør, at bådflygtninge, der har traumer, ikke bor tæt på havet,« siger han og uddyber, at et retskrav til bådflygtninge kan skabe flere problemer end løsninger:

»Det vil være endnu en opgave, man skal løse, og det vil trække ressourcer ud af systemet andre steder fra. Det kan jeg ikke umiddelbart se er en farbar vej.«