DI: Vestager får helt central rolle

DI mener, at det er godt, at en dansker får posten som konkurrencekommissær, som det senere i dag ventes, at Margrethe Vestager sætter sig på. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP
Udgivet Opdateret

Dansk Industri glæder sig over, at Margrethe Vestager ser ud til at få posten som EU’s konkurrencekommissær.

Det er godt for Danmark og danske virksomheder, at Margrethe Vestager nu ser ud til at sætte sig på posten som EU’s kommende konkurrencekommissær.

Det siger direktør i Dansk Industri, Tine Roed.

– Hvis Vestager får posten som konkurrencekommissær, så der det et område, hvor EU har særligt vidtrækkende muligheder for at gribe ind i virksomheders adfærd og landenes statsstøtte. Det er med andre ord en meget, meget central rolle, hun får, siger Tine Roed.

– Hun skal blandt andet stå får udviklingen af nye markeder inden for eksempelvis grøn teknologi og digitale tjenester, som er afgørende for danske virksomheder, så det er på alle måder en tung post, siger direktøren.

Og selvom EU’s 28 kommissærer ikke skal tjene deres eget lands interesser, så er det alligevel godt, at det bliver en dansker, der ser ud til at få konkurrenceområdet.

Spørgsmål: Er det alt andet lige godt, at der kommer en dansker på denne her post?

– Ja, af flere årsager. For det første har vi haft et godt samarbejde med Margrethe Vestager, men det er også væsentligt, at fordi kommissionen fungerer som et kollegium, så kan hun med sin position kunne udøve en betydelig indflydelse på resten af kommissionens linje, lyder det fra Dansk Industri om den forhenværende radikale økonomi- og indenrigsminister.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS