Diesel-skandale koster: Volkswagen bløder

Diesel-skandlaen kan flæses på volkswagens kvartalsregnskab. Foto: TOBIAS SCHWARZ/Scanpix
Udgivet Opdateret

Svindelen med dieselbiler kommer til at koste Volkswagen et gigantsik beløb.

Volkswagen har tirsdag sat tal på, hvor meget dieselskandalen har kostet indtil videre. Af regnskabet for tredje kvartal fremgår det, at der er afsat 6,7 milliarder euro eller 50 milliarder kroner til omkostninger som følge af svindelen med dieselmotorerne i 11 millioner biler. Og som følge af de seneste måneders udvikling varsler koncernen et markant lavere driftsoverskud for hele året i forhold til 2014.

Hvis man ser bort fra de 6,7 milliarder euro, der er afsat til at råde bod på skaderne, så er skandalen tilsyneladende også gået ud over salget i tredje kvartal. Sagen med snydesoftwaren i millioner af dieselmotorer kom til offentlighedens kundskab omkring den 20. september – altså cirka ti dage før regnskabsperiodens udløb.

Stigning i omsætning

Der er i tredje kvartal solgt 2.350.000 bliver fra Volkswagen-koncernen. Det var 3,7 pct. færre end i den samme periode sidste år. Og faldet tredje kvartal har været større end i resten af året, efter som salget i årets første ni måneder kun er faldet med 2,7 pct.

Selve omsætningen i tredje kvartal er i år steget med 5,3 pct. til 51,5 milliarder euro, mens salget for årets første ni måneder er steget 8,5 pct.

Værre er det gået med driftsresultatet, før ekstraomkostningerne på 6,7 milliarder euro. Den ordinære drift faldt således i tredje kvartal med 0,7 pct. til 3,2 milliarder euro, hvor det ordinære driftsresultat for januar til september er steget med 8,3 pct.

 

 

Powered by Labrador CMS