Din hunds farve har betydning for, hvor gammel den bliver
Et stort australsk forskningsprojekt har en opsigtsvækkende konklusion - hundens farve har en markant betydning for, hvor gammel den kan blive.
Et stort forskningsprojekt, hvor mere end 33.000 journaler fra dyrlæger i England er blevet undersøgt af forskere fra universitetet i Sydney har en overraskende konklusion.
De har undersøgt gule, sorte og brune labradorer – og er kommet frem til, at en af de firbenede farver lever markant kortere tid end de andre. Klik for at se hvilken i galleriet ovenfor artiklen.
Forskellen er til at tage at føle på – de to af farverne lever i gennemsnit 12,1 år, mens den sidste uheldige farve er helt nede på et gennemsnit på 10.7 år. Det skriver News.com.au.
Lederen af forskningsholdet, Paul McGreevey, udtaler til websitet, at risikoen for øreinfektioner også er dobbelt så høj, og at de har fire gange større risiko for at få gigt:
– Forholdet mellem farven på pelsen og sygdom afspejler en utilsigtet konsekvens af at parre bestemte farver, siger professoren til avisen.
Det skyldes, at farven på hunden skyldes et såkaldt recessivt gen – det betyder, at begge hundens forældre skal bære farven i generne. Derfor er der et lavere antal hunde at tage af, der bærer generne, og det betyder ifølge forskeren også, at der er højere risiko for, at man blander de gener, der forårsager sygdommene hos hundene.
En af de tykkeste hunde
Det store studie viser også, at fedme, øreinfektioner og problemer med leddene er de mest udbredte sygdomme blandt labradorer:
– Vores undersøgelse viser, at 8,8 procent af alle labradorer i Storbritannien er overvægtige eller fede – det er et af de højeste procenttal blandt hunderacer i databasen, siger professor Paul McGreevey.
Den store nyhed må være en skidt historie for mange danskere – Labradoren er nemlig nummer et på listen over de mest populære hunderacer i Danmark.