Dinosaurer indtager Kolding Storcenter
I vinterferien vil shoppere kunne opleve dinosaurer i Kolding Storcenter
Kolding Storcenter byder på gensyn med de forhistoriske kæmper i vinterferien.
Storcenteret gentager succesen fra sidste år og tilføjer fire nye dinosaurer til samlingen. Dinosaurerne kan både bevæge sig og brøle, lyder det i en pressemeddelelse fra Storcenteret.
Der er dog mere end udstillingen på programmet. Søndag den 14., 21. og 28. februar klokken 13.00 og 15.00 kan du tage på ekspedition med “Professor Rex”, som viser børn og voksne rundt i udstillingen. På turen kan man blive klogere på dinosaurlivet og lære mere om hverdagen, som den så ud for millioner af år siden.
Lørdag den 13., 20. og 27. februar klokken 13.00 og 15.00 står den på familiequiz, når børn og deres forældre dyster på paratviden om dinosaurernes liv. Alle svarene kan findes rundt i udstillingen, og der er præmier til de dygtigste fortidseksperter
Udstillingen kan ses fra den 13. til den 28. februar.