Disse madvarer må din kat aldrig spise

Der er en hel række ting, som du aldrig må fodre din kat med.

Udgivet Opdateret

Måske får du lyst til at forkæle din kat med noget lækkert. Men pas på, for det du har i tankerne, kan sagtens være det helt forkerte bud.

Ofte er det fed fisk som laks eller lignende, mange tænker er godt for katten. Sådan er det bare ikke helt.

Faktisk er der mange ting, som din kat ikke får det godt af at blive fodret med.

I galleriet ovenfor kan du se nogle af de ting, du aldrig må fodre din kat med.

Rå kød til katten

Mange katteejere fodrer helt sikkert deres kat med tørfoder. Nok mest fordi det er nemt og bekvemmeligt.

Det kan også sagtens være et godt alternativ, men vil du fodre din kat med det allerbedste, skal den have råt foder,. Det forklarer biolog Ulrika Sörlid.

– Det er den mest naturlige kost for katten, som dermed egentlig ikke behøver at drikke vand, fordi den får tilstrækkeligt med væske gennem maden. Det betyder, at nyrerne belastes mindre og risikoen for urinvejsproblemer bliver mindre. Det er også vældig godt for munden og tænderne, at gnave ben og tygge større kødstykker, siger hun i en pressemeddelelse fra Agria Dyreforsikring.

Kig varedeklarationen

Hvis ikke, du tænker, at du altid har lyst til at fodre din kat med rå foder eller – et alternativ – barf, så er et andet trick at blive bedre til at læse varedeklarationen på det allerede eksisterende kattefoder.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Først skal du huske, at de ingredienser, som står øverst på varedeklarationen er det, foderet indeholder mest af. Derfor er det at foretrække, at animalsk protein står forholdvist højt på listen.

Det andet du skal sikre dig er, at foderet ikke indeholder en stor mængde kulhydrater, som ikke er det bedste for din kat. Det er ofte i tørfoder, at mængden af kulhydrat er høj. Desuden må det ikke indeholde for meget protein fra planteriget, som heller ikke for godt for din kat.

Til gengæld skal du gå efter foder med højt fedtindhold. I tørfoder skal det være over 20 procent, mens det ved vådfoder skal ligge på fire.

Powered by Labrador CMS