Død 25 år gammel

Agnes Tirop, der vandt to bronzemedaljer ved VM, er fundet død. Hun havde angiveligt stiksår i maven

Agnes Tirop vandt blandt andet to gange VM-bronze i 10.000 meter løb. Her fejrer hun tredjepladsen ved VM i Doha i 2019.
Agnes Tirop vandt blandt andet to gange VM-bronze i 10.000 meter løb. Her fejrer hun tredjepladsen ved VM i Doha i 2019.
Udgivet Opdateret

Atletikverdenen er blevet ramt af en tragedie.

Den kenyanske stjerneløber Agnes Tirop blev onsdag morgen fundet død i sit hjem, blot 25 år gammel.

Det bekræfter Kenyas Atletikforbund ifølge flere internationale medier i en meddelelse.

- Athletics Kenya er fortvivlet over at høre om VM-bronzemedaljevinder på 10.000 meter Agnes Tirops alt for tidlige død, lyder det.

Tirop havde angiveligt sår fra knivstik i maven, da hun blev fundet, skriver forbundet.

Fik fjerdeplads ved OL

Hendes fyldige cv tæller blandt andet en VM-titel i terrænløb i 2015, ligesom hun erobrede bronzemedalje på 10.000-meteren ved VM i både 2017 og 2019.

Ved sommerens OL i Tokyo opnåede hun en fjerdeplads på 5000 meter, hvor hun var mindre end et sekund fra medaljepodiet.

- Kenya har mistet en juvel, som var en kommende gigant på den internationale scene takket være sine iøjnefaldende præstationer på atletikbanen, skriver Athletics Kenya.

Danske medaljer, OL i Tokyo

Guld: Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen, banecykling, parløb Guld: Viktor Axelsen, badminton, herresingle
Guld: Anne-Marie Rindom, sejlsport, laser radial

Sølv: Håndbold, herre Sølv: Jesper Hansen, skydning, skeetskydning
Sølv: Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Rasmus Lund og Lasse Norman Hansen, banecykling, 4 km holdforfølgelsesløb Sølv: Amalie Didriksen og Julie Leth, banecykling, parløb

Bronze: Pernille Blume, svømning, 50 m fri
Bronze: Frederic Vystavel og Joachim Sutton, roning, toer uden styrmand Bronze: Emma Aastrand Jørgensen, kajak, 200 m
Bronze: Emma Aastrand Jørgensen, kajak, 500 m

Kilde: Danmarks Idrætsforbund
Powered by Labrador CMS