Døde på hospice: Fik blodprop i hjernen

Efter mange år i musikbranchen, trak han sig helt i 2018. Onsdag døde han på et hospice

Han var blandt de helt store i genren, og kendt for sit pladeselskab. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Bob Koester – den mangeårige ejer af Chicagos legendariske pladeforhandler, Jazz Record Mart, og derudover pladeselskabet Delmark er død i en alder af 88 år.

Det skiver Chicago Sun Times.

Blandt hans store bedrifter var at løfte glemte kunstnere fra 1930’erne og give dem en pladekontrakt. Nogle mener, at han bragte mere til musikscenen i Chicago end nogen anden.

Det var særligt i jazz- og blues-genrene, han havde arbejdede, og han er også kendt for at have skabt stilen “country-flavoured blues” som han udgav med Big Joe Williams og Speckled Red.

Han solgte pladeselskabet Delmark i 2018.

Navngav legender

Han var ifølge ham selv også ansvarlig for Iggy Pops band Iggy and the Stooges efter en aften, hvor gruppen tilbragte natten i hans hjem. Han vågnede ved, at bandmedlemmerne spillede høj musik og hoppede rundt i hans møbler.

Derefter smed han dem for døren og kaldte dem en flok “stooges”, som bedst oversættes til fjolser på dansk.

Koester døde onsdag på et hospice efter en blodprop i hjernen, ifølge hans søn, som også hedder Bob.

Powered by Labrador CMS