Drik kaffe og bliv sundere

Udgivet Opdateret

Før morgenmaden, efter frokosten, til eftermiddagssnacken og aftenhyggen. Kaffe er en fast del af de fleste danskeres daglige ritualer. Electrolux har kigget i danskernes kaffegrums og ved, hvem der drikker hvilken kaffe, og hvorfor?

Danskerne elsker kaffe! En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Electrolux viser, at langt størstedelen af de voksne danskere (82 %) drikker kaffe, og de fleste (69 %) hver dag. Det gør os til den 4. mest kaffedrikkende nation i verden.

For 35 % af os er kaffens primære formål at kvikke os op. For 18 % er kaffen primært en vane. Men det er slet ikke så dårlig en vane endda – kaffe kan nemlig være rigtig sundt for dig. Studier viser, at 3-4 kopper kaffe om dagen kan mindske risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme som Parkinson og Alzheimers. Men for at få gavn af kaffens sunde virkning, skal du drikke den rigtige slags kaffe. Og det er der mange, der ikke gør.

Filter er fint

Kaffebønner indeholder nemlig nogle usunde fedstoffer, og det er ikke alle typer kaffe, der får filtreret fedtstofferne fra. Fedtstofferne får vores kolesteroltal til at stige, og det er skidt for de ca. 2 mio. danskere, der i forvejen har forhøjet kolesterol. Det kan nemlig øge risikoen for hjertekarsygdomme.

De værste kolesterolsyndere er stempelkaffen, pulverkaffen og kogekaffen. Espressokaffe, som de bruger på mange caféer, er lidt bedre, fordi man generelt drikker mindre mængder. Vil du have så få af de usunde fedstoffer som muligt, skal du gå efter den helt almindelige filterkaffe eller kapselkaffen.

Find den gode, gamle kaffemaskine frem

Der er altså god grund til at stille pulverkaffen tilbage på hylden og finde den klassiske kaffemaskine frem igen. Heldigvis er filterkaffen da også den mest populære kaffe blandt godt halvdelen af danskerne. 56 % af danskerne siger, at filterkaffen er en af de to typer kaffe, de drikker oftest, efterfulgt af pulverkaffen med 30 %. Kun 8 % af danskerne drikker oftest stempelkaffe.

Og det er særligt mændene og nordjyderne, der trækker filterstatistikken op. 61 % af mændene svarer, at filterkaffen er en af de to typer kaffe, de drikker mest mod 51 % af kvinderne. I region Nordjylland drikker 69 % oftest filterkaffe – i København er det kun 43 %.

Men især hos de unge under 35 år er nyere kaffetyper som pulver- (36 %) og cafékaffe (14 %) på vej frem på bekostning af filterkaffen. Til sammenligning drikker kun 40 % af danskerne under 35 mest filterkaffe mod 54 % af dem på 35-54 og hele 69 % af +55-segmentet.

Baristaens tips til den bedste filterkaffe – gør sort sexet igen

Filterkaffen har måske et lidt usexet ry i forhold til eksempelvis cafékaffe. Men filterkaffe behøver ikke være en kedelig affære. Spørger man den femdobbelte danmarksmester i Barista Søren Stiller Markussen, som til daglig driver Great Coffee i Aarhus, bør kaffe nydes sort. Det handler bare om at finde den kaffe, der passer bedst til dig, og håndtere den rigtigt.

Her får du Søren Stiller Marcussens fem tips til, hvordan du gør din filterkaffe til en velsmagende, aromatisk oplevelse:

• Vælg den rigtige kaffebønne

Kaffe er ikke bare kaffe. Hver bønne har sin egen aroma, og nogle kaffer vil derfor falde bedre i din smag end andre. Er du til den sødere kaffe, bør du vælge kaffe fra Guatemala. Er du mere til en syrlig og karamelagtig kop kaffe, skal du vælge bønner fra Costa Rica. Men er du derimod mere til en blød og rund kaffeoplevelse, skal du gå efter kaffe fra El Salvador.

Hvis du er helt på bar bund, kan du gå efter kaffe fra Guatemala, Uganda og El Salvador, som gør sig bedst til filterkaffe pga. deres fyldige, aromatiske toner.

• Mal bønnerne selv

Friskheden af de malede bønner har stor betydning for kaffens helhedsindtryk. Hvis du har mulighed for det, kan det godt betale sig at købe hele bønner og male dem selv. Det er desuden også vigtigt, at du bevarer kaffens smag ved altid at opbevare den i en tør og lufttæt beholder.

• Brug en god kaffekværn

Hvis du maler kaffen selv, er det vigtigt, at du har en kaffekværn, som maler de ristede bønner til ensartede og lige store partikler. Sådan får du mest ud af dem.

• Brug det rigtige kaffefilter

Det er vigtigt at opnå den korrekte kontakttid mellem kaffebønnerne og vandet. Kaffens aromastoffer har bedre mulighed for at blive frigivet, jo længere tid den brygger, og du kan derfor få en mere rund og fyldig kaffe, hvis dit kaffefilter er tykkere – og her skal kaffen ligeledes kværnes grovere. Man skal dog huske, at der er en grænse for, hvor lang tid en kaffe skal brygge, ellers risikerer den at blive for besk.

• Brug den rigtige mængde kaffe

Mængdeforholdet, også kaldt ”brew ratio”, mellem vandet og kaffen er ikke helt ligegyldig, når du gerne vil opnå den bedste smagsoplevelse. Det handler om at opnå den optimale relation mellem kaffen, vandet og den endelige bryg. Det gør du bedst ved at bruge 1 liter vand til 65 gram friskkværnet kaffe.

Vågn op til duften af din yndlingskaffe

Gør din kaffeoplevelse endnu bedre med den nye kaffemaskine fra Electrolux Expressionist Collection. Med 24-timers automatisk start kan du indstille din kaffe til at være klar, når du vågner om morgenen, så det bliver lidt nemmere at komme op af dynerne. Kaffen brygges direkte i en smart serveringskande, som holder din morgenkaffe frisk og varm, også på en doven søndag.

Kaffemaskinens design er elegant og tidsløst i rustfrit stål, og så har den et program til selvafkalkning, så du nemt og hurtigt kan klare vedligeholdelsen. Med kaffemaskinens aroma-vælger kan du tilpasse kaffens styrke efter din smag og give dig selv den bedste kaffeoplevelse hver morgen.

Om danskernes kaffevaner

•    En tredjedel af danskerne (33%) drikker 1-3 kopper kaffe om dagen. 18 % drikker slet ikke kaffe, mens en lille gruppe på 3 % når at få hele 10 kopper eller mere indenbords hver dag.

•    5 % af danskerne tror, at stempelkaffen er den sundeste, selvom den er blandt de største kolesterolsyndere. Blandt de unge ml. 18 og 34 år er vi helt oppe på 11 %.

•    De danske mænd drikker mere kaffe end kvinderne. 44 % af mændene drikker mindst 4 kopper om dagen mod 29 % af kvinderne.

•    Kaffe er i højere grad et element i socialt samvær for kvinder, end det er for mænd. 62 % kvinder har kaffens sociale funktion i top tre mod 53 % mænd.

•    Kaffeforbruget stiger med alderen. Næsten alle danskere over 55 år (93 %) drikker kaffe, mens det kun gælder for 67 % af dem mellem 18-34 år.

•    Flere yngre end ældre danskere bruger kaffe som en overspringshandling i løbet af dagen. Det svarer 32 % af dem under 55 år og 24 % af dem over 55 år.

•    Der bliver tømt flest kaffekopper i region Sjælland. 45 % drikker mindst fire kopper om dagen mod 31 % København, 35 % i Syddanmark 36 % i Midtjylland og 41 % i Nordjylland.

•    Der bliver drukket mest sort kaffe i Nordjylland (71 % drikker oftest sort) og mindst i København (46 % drikker oftest sort).

Powered by Labrador CMS