Dronningen tog imod i genbrug

Letizia til statsbesøg i svigermors 41 år gamle kjole

Dronning Letizia i svigermors 41 år gamle kjole ses her sammen med Kong Felipe og Chiles præsident Sebastian Pinera.
Dronning Letizia i svigermors 41 år gamle kjole ses her sammen med Kong Felipe og Chiles præsident Sebastian Pinera.
Udgivet Opdateret

Da det spanske kongepar tirsdag den 7. september var værter for Chiles præsident Sebastian Pinera ved en middag på paladset i Madrid, var det med dronning Letizia i et helt særligt dress.

Hun bar nemlig en lyserød, blomstret kjole, der tidligere er blevet 'luftet' af en anden dronning.

Endda for fire årtier siden, skriver People.

Arvet efter svigermor

Det er nemlig en sag hun har arvet efter sin svigermor, dronning Sofia, der bar den under et officielt besøg i Rom tilbage i 1980.

Nu er det ikke et særsyn, at se royale kvinder i 'genbrugstøj'. Det er dog ikke så ofte kreationer, der er gået i arv fra en anden generation.

Victoria i mors kjole

Men det er set for blandt andet svenske kronprinsesse Victoria ved nobelprisuddelingen i 2018.

Her bar hun en stropløs kjole i pink, sølv og guld, der tidligere har tilhørt dronning Silvia. 

Kronprinsesse Victoria i sin mors 'gamle' kjole ved Nobel-prisuddelingen i 2018.
Kronprinsesse Victoria i sin mors 'gamle' kjole ved Nobel-prisuddelingen i 2018.

Kronprinsessen har også ladet noget af sit eget tøj gå videre. Det så man ved prins Julians barnedåb den 14. august.

Her var hendes datter, prinsesse Estelle, klædt på i en kjole, Victoria selv benyttede for 35 år siden.

Prinsesse Estelle ses her i sin mors 35 år gamle kjole da kronprinsesse familien efter lørdagens barnedåb stillede op til fotografering.
Prinsesse Estelle ses her i sin mors 35 år gamle kjole da kronprinsesse familien efter lørdagens barnedåb stillede op til fotografering.
Powered by Labrador CMS