Du må aldrig bruge vatpinden: Sådan skal du rense ører

Rense ører er en fast del af renholdelsen, men faktisk gør rigtig mange det sandsynligvis farligere for sig selv end nødvendigt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når du skal rense ører er det vigtigt, du ikke bruger en vatpind. I værste fald kan du rent faktisk ødelægge dit øre helt, hvis du gør det. Ved at mase en pind med vat i enderne ind i øret, når du skal rense ører, så risikerer du nemlig at mase en stor del af den klistrede masse længere ind i øregangen – og du får ikke ret meget voks ud.

Øret er faktisk en fantastisk indretning, når det kommer til at ordne ører. Som udgangspunkt er øret indrettet sådan, at de små fimrehår automatisk skubber ørevoks ud gennem øregangen. Dog kan man risikere gener som nedsat hørelse, hvis det samler sig til en decideret klump, skriver Sundhed.dk.

Vatpinde kan være en direkte årsag til klumpdannelse. Bruger du sådan en fyr til at rense ører, generer det nemlig den naturlige gang i øret. I galleriet over artiklen kan du se en række gode alternativer til, hvordan du bedst renser dine ører.

Put aldrig småtteri ind når du skal rense ører

Øret er sådan indrettet, at jo mere ørevoks, der dannes af de små kirtler, jo mere skubber det bag på det allerede tilstedeværende voks, og det skaber ifølge en læge en såkaldt ond spiral, fordi trangen til at ordne ørerne bliver større.

– Voksen skal nu starte sin vandring ud af øregangen forfra sammen med den nye voks, der hele tiden bliver dannet. Dette giver mere og mere ørevoks i øregangen og dermed en større og større trang til at rense ører, siger Henrik Lind, fra Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Odense Universitetshospital, til Søndagsavisen.

Et gammelt hustrick er, at du aldrig nogensinde må putte noget ind i øret, der er mindre end din egen albue, når du skal rense ører. Man kan dog – ifølge Henrik Lind – lige fjerne det værste med en lillefinger.

Powered by Labrador CMS