Dyrlæge ikke i tvivl: Kat blev forgiftet

Dyrlægen opfordrer borgere til at tale om tingene.

Dyret led så meget, at det blev aflivet. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

Mads Lund, dyrlæge ved Skibby Dyreklinik, valgte at aflive en kat for at gøre en ende på de pinsler, den led under af at være forgiftet. Det skriver Frederikssund Lokalavisen. 

Hændelsen med den forgiftede kat fandt sted 13. april på dyreklinikken i Skibby, og den har efterfølgende fået dyrlægerne til på Facebook at advare borgere i lokalområdet om, at katteejere er i fare for at miste deres kæledyr.

Til Frederikssund Lokalavisen fortæller Mads Lund, at flere katte i Kundby-området skulle være blevet forgiftet.

“Når katte bliver forgiftet, så handler det ofte om, at nogle mennesker har set sig sure på katten, der måske skider i ens have. Men katten er ret nysgerrig af natur. Den kan man jo ikke holde inde haven, ligesom man kan med hunde. Derfor er mit råd til katteejere, at man taler med sin nabo, og får en dialog omkring problemet,” siger Mads Lund til Frederikssund Lokalavisen.

Powered by Labrador CMS