Efter blodprop: -Far holdt hånden over mig

Og prinsen fortæller også, at hans hustru, prinsesse Marie, var både supermand og blæksprutte på én gang gennem hele sygdomsforløbet

Udgivet Opdateret

Prinsesse Marie kender sin mand, prins Joachim, som en velformuleret mand. Ikke en mand, der vrøvler. Men det gjorde han den lune juliaften i Sydfrankrig – mere specifikt den 24. juli 2020 – hvor det royale par var til middagsselskab hos prinsens kusine. Og det gik op for prinsessen, at noget var helt galt.

”Jeg vidste med det samme, at der var noget alvorlig galt med hans hjerne. Jeg kunne se hans ansigtslammelse – det var meget, meget forfærdeligt. Det er billeder, som for altid er i mit hoved,” fortæller prinsesse Marie til Hjernesagen.

Nu har prinsen og prinsessen givet et interview om det såkaldte ‘stroke’ – en blodprop i hjernen – som prinsen blev ramt af sidste år. Det har de gjort til Hjernesagen.

Parret fortæller, hvordan de hver især oplevede den dramatiske aften – om uvisheden og frygten – og tiden, der fulgte efter. Og de fortæller, hvilke erfaringer og tanker, de har gjort sig, efter den skræmmende oplevelse.

”Vi har glædet os til at fortælle om det, men da jeg begyndte at tænke på, hvad jeg ville sige, så var det faktisk rigtig hårdt at gå tilbage i. Jeg vidste ikke, jeg ville blive ramt af det igen, men det blev jeg,” siger prinsesse Marie.

Prins Joachim havde ikke black-outs

Hvert minut gælder, når mennesker bliver ramt af et stroke. Men det hospital i Cahors, som prins Joachim skulle transporteres til, lå en halv time væk. Og der var ikke en ambulance i nærheden.

Til deres held lykkedes det dog at få omdirigeret et redningskøretøj fra brandvæsnet, så prins Joachim blev hentet inden for 15 minutter.

”Det påfaldende er, at jeg kan huske alt. Jeg har ingen smerter, og jeg har ingen black-outs. Jeg kan huske, at jeg hører redningsbilen komme – de kommer op til mig, jeg bliver lagt på båre og spændt fast. De lægger måleinstrumenter og drop og taler hele tiden med mig. Vi kører med fuld fart ind til Cahors, og den tur kender jeg som min egen bukselomme, så mens jeg ligger der, ved jeg lige nøjagtig, hvilken rute vi kører”, forklarer prins Joachim.

Undervejs på den 20 minutter lange tur mistede prins Joachim følelsen i venstre side af kroppen fra ansigtet og ned til foden.

Og efter scanningen stod det klart, hvor alvorligt, det var, så prinsen blev fragtet videre til Toulouse, hvor specialister skulle foretage en akutoperation.

”Det var virkelig forfærdeligt. De sagde til mig, at hans tilstand blev forværret, og da jeg spurgte dem om, hvad der var det værste, der kunne ske, ville de ikke tale for meget om det,” mindes prinsesse Marie.

Ked af at se sin mand hjælpeløs

Operationen gik i gang klokken to om natten, hvor lægeteamet foretog en såkaldt trombektomi. Det er en operation, hvor man fører et kateter ind gennem lysken, hele vejen op til hjernen, hvor blodproppen sidder. Her griber man den og trækker den ud, så blodforsyningen og ilttilførslen genoprettes.

Prinsens kegleformede blodprop, som var tre millimeter i diameter og 13 millimeter lang, havde lukket for omkring halvdelen af blodtilførslen, men det er i virkeligheden held i uheld, at proppen var så stor, for så kunne lægerne få fat på den trække den ud.

Prinsesse Marie fortæller, at hun gennemgik en frygtelig nat i uvished, imens operationen stod på. Ventetiden føltes uendelig lang. Hun så billederne af Prins Joachim for sit indre blik igen og igen.

Hun var ked af at se sin mand så hjælpeløs. Bange for, om han efter operationen ikke længere ville være den samme person, og om han mon havde mistet evnen til at tænke og tale.

Prins Joachim til Marie: “Du har reddet mit liv!”

Men efter en lang nat fik prinsesse Marie overbragt gode nyheder om morgenen. Og da hun kort efter spurgte sin mand, om han kunne smile til hende, smilede han.

“Da jeg vågner ved middagstid næste dag, står Marie lige ved siden af – det kan jeg huske. Det var et meget specielt øjeblik, for selvom jeg ikke helt havde forstået, hvad der var fat, så var jeg godt klar over, at jeg havde bevæget mig på en knivsæg. Det første jeg sagde til hende, var ”Du har reddet mit liv!” Jeg var ufatteligt heldig. Heldig overhovedet at være i live, men også heldig med at have prinsessen ved sin side i hele forløbet,” pointerer prins Joachim og fortsætter:

“Marie var både supermand og blæksprutte på en gang.”

Efter yderligere fem dages indlæggelse blev prinsen udskrevet og kunne omsider se to af sine børn, Henrik og Athena, igen:

”Det var først, da jeg blev udskrevet, at jeg så andre end Marie. Altså at komme hjem og se børnene – det var … Selvfølgelig ved jeg, at de er i de bedste hænder, men at kunne se dem, holde dem, røre dem – ja, genkende og tale med dem,” fortæller prins Joachim.

Parrets budskab: Tag tegn på sygdom alvorligt

Den efterfølgende tid var udfordrende for parret. Prinsesse Marie var bange for at lade sin mand være alene, og rollerne i deres ægteskab blev vendt rundt:

“Normalt er Joachim den stærke viking, som aldrig, aldrig er syg. Men lige pludselig er den, der altid har været den stærkeste, det ikke mere: Nu var det faktisk mig, der skulle være den stærke,” forklarer prinsessen.

Men hun er meget taknemmelig for, at hendes mand stadig kan smile – og genkende hende.

Både prins Joachim og prinsesse Marie er overbeviste om, at prinsens far, afdøde prins Henrik, har holdt en beskyttende hånd over sin søn i den mest kritiske tid.

Det royale par har særligt to pointer, som er vigtige for dem at understrege: At man altid skal tage tegn på sygdom alvorligt og omgående reagere, og at man aldrig må glemme de pårørende til den ramte:

”Det er svært ikke at tænke på, hvad der kunne være sket, og jeg synes, at vi har lært, at det er forfærdeligt for den, der bliver ramt, men lige ved siden af står der nogen andre, som det er lige så frygteligt for. Det må man aldrig glemme,” fastslår prins Joachim.

Så mange bliver ramt

12.000 i Danmark bliver hvert år ramt af en blødning eller blodprop i hjernen. Det går under den fælles betegnelse apopleksi.

70 procent af de ramte er over 65 år, og lidt over halvdelen er mænd.

85 procent af tilfældene skyldes blodprop, mens 15 procent er blødninger i hjernen.

Dødeligheden inden for de første 30 dage efter en blodprop eller blødning i hjernen er 14 procent. Det svarer cirka til hver syvende.

Halvdelen af de ramte får varige mén, og hver fjerde er afhængig af andres hjælp i det daglige.

Kilde: Hjernesagen.

Powered by Labrador CMS