Efter vild sag: Politiet advarer børn og forældre

Politiet har en klar opfordring.

Efter en opsigtsvækkende sag om grooming advarer politiet nu: Vær skeptisk og brug din sunde fornuft. Er den person, du chatter med, nu den, vedkommende udgiver sig for at være? Foto: Colourbox.
Efter en opsigtsvækkende sag om grooming advarer politiet nu: Vær skeptisk og brug din sunde fornuft. Er den person, du chatter med, nu den, vedkommende udgiver sig for at være? Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Politiet har rejst tiltale mod en 34-årig mand i en omfattende sag om grooming.

Artiklen fortsætter under videoen

Den 34-årige er blandt andet tiltalt for i 129 tilfælde at have udsat drenge, primært i alderen mellem 10 og 15 år, for forsøg på voldtægt, ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og anden seksuel omgang end samleje via sociale medier.

I tilgift er den 34-årige også tiltalt for at have overtrådt et forbud mod at kontakte børn og unge via internettet, ligesom han også er tiltalt for besiddelse af børneporno.

Flere sager

Derudover efterforsker Syd- og Sønderjyllands Politi et andet stort sagskompleks om digitale sexkrænkelser, hvor en 22-årig mand fra Varde Kommune er varetægtsfængslet.

Derfor er politiet nu gået ud med en advarsel til børn og deres forældre.

Vær skeptisk og brug din sunde fornuft!

Sådan lyder det vigtigste råd fra vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi til børn og unge, når de færdes på sociale medier på nettet.

Vicepolitiinspektøren fremhæver i den forbindelse, at det vigtigste forældre, lærere m.m. kan gøre i forhold til børn og unges adfærd på sociale medier, er at gøre dem kritiske over for, hvad de møder i den digitale verden.

– Sociale medier er en vigtig og helt integreret del af børn og unges hverdag. Det er ikke realistisk, at vi kan skærme børn og unge fra den del af nettet. I stedet skal vi gøre dem robuste og kritiske, så de siger fra, hvis der er nogen, der forsøger at overskride deres grænser på sociale medier, fremhæver Chr. Østergård.

Han sammenfatter rådgivningen til fire enkle punkter, som forældre samt lærere og andre fagpersoner kan læne sig op ad, når det gælder om at lære børn og unge at navigere på sociale medier.

Det er altså dem, du kan se i galleriet over artiklen.

Chr. Østergård opfordrer desuden forældre til at vise aktiv interesse for deres børns færden på sociale medier – og skolerne til at sætte emnet på skemaet.

Powered by Labrador CMS