Elvia Pitzner gør status over kærligheden

Elvira Pitzner fra ’Diamantfamilien’ har besøgt moren i Italien

Udgivet Opdateret

Det var en glad Elvira Pitzner, der tjekkede ind på den lyserøde løber klædt på som en fuldendt ’Barbie’-drøm ved premieren på filmen af samme navn i Imperial Bio.

- Man må være sin egen lille ’Barbie’, sagde den 26-årige influencer til kendte.dk, og løftede sløret for, hvordan det går med hende og kæresten.

- Kærligheden går godt, afslørede hun om sit forhold til den 35-årige iraner Milad Saadati, der længe har været et stridspunkt for andre i hendes familie.

Bor i Dubai

En del af tiden bor hun med bokseren i ørkenstaten Dubai, men lige nu er hun på de europæiske breddegrader og især i Danmark.

- Jeg skal bruge sommeren på at hygge mig i mit sommerhus, arbejde, være samme med familie og venner, som jeg har været væk fra længe, lød det videre fra datteren i ’Diamantfamilien’-serien, der lige nu kører på 7. sæson på TV 2.

Har besøgt moren i Italien

Elvira har også aflagt sin mor, Katerina Pitzner, et besøg ved Comosøen i Italien, hvor hun flyttede til i foråret.

Elvira Pitzner har lagt ørkenstaten Dubai bag sig til fordel for de hjemlige himmelstrøg. I hvert fald for et stykke tid.
Elvira Pitzner har lagt ørkenstaten Dubai bag sig til fordel for de hjemlige himmelstrøg. I hvert fald for et stykke tid.

- Der var superdejligt, men meget varmt, fortalte hun oplevelsen.

- Jeg vender nok tilbage til ørkenen, når det bliver for koldt herhjemme, afslørede hun, der dog ikke har vendt sit hjemland ryggen på lang sigt.

Tvilling

- Jeg er ret glad for de europæiske værdier, og elsker Danmark.

- Men det er også spændende at opleve verden og udvide min horisont, fortalte Elvira om trangen til at bo i udlandet.

- Jeg er født i Tvillingens tegn, er impulsiv og følger mit hjerte, sagde hun med et smil.

Powered by Labrador CMS