Embedslæge og politi advarer mod giftige dampe fra brand

Embedslæge og politi udsender nu en advarsel: Der kan være fare for giftige dampe.

Udgivet Opdateret

Den brand, der torsdag morgen morgen udbrød på en møbelfabrik i Roslev, kan have udsendt giftige dampe.

Nu udsender embedslæge og politi en advarsel.

I forbindelse med branden i en møbelfabrik på Hesthøjvej i Roslev på Salling Skærstorsdag formiddag, er branden nu under fuld kontrol, men området vil fortsat være afspærret af hensyn til sikkerheden, nedstyrtningsfare af bygninger samt gener i forbindelse med røgudviklingen på stedet.

Muldvarpegift brændt

På trods af, at Midt- og Vestjyllands Politi tidligere har udmeldt, at røgfanen ikke havde retning mod beboelse, udsendes der nu i samarbejde med Embedslægen en pressemeddelelse for at gøre borgere, der har været i nærheden af branden, opmærksom på, at det er konstateret, at et mindre oplag af muldvarpegift på adressen er brændt. Det betyder, at slukningen af kan have fremkaldt giftige Phosphin-dampe.

“Personer der måtte have opholdt sig i nærheden af brandstedet, og efterfølgende får gener i form af luftvejsgener, hovedpine, svimmelhed eller opkast, skal kontakte lægen”, skriver Midt- og Vestjyllands Politi videre i pressemeddelelsen.

Ifølge Wikipedia er phosphin er en meget giftig, ætsende og brandfarlig luftformig fosfor-forbindelse

Brand i industribygning

Klokken 08.24 fik Nordvestjyllands Brandvæsen melding om brand i en industribygning.

Kort tid efter kunne Beredskabsstyrelsen skrive på Twitter, at den netop havde sendt 14 mand, autosprøjte, tankvogn, slangegruppe, redningskran og højtrykskompressor til stedet for at assistere kollegerne fra Nordvestjyllands Brandvæsen i kampen mod flammerne hos møbelfabrikken Aage Østergaard Møbelindustri i Roslev.

– Branden er nu under kontrol, oplyste Bjarne Askholm, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, tidligere til Newsbreak.dk.

Det gør dog ikke, at man skal valfarte til området, for selv om branden er under kontrol – og der ikke siver røg hen over bebyggelse – skal man altså holde sig væk.

– Al røg fra bygningsbrande kan som udgangspunkt være giftig, sagde vagtchefen.

Det viser det sig altså nu, den kan have været på grund af Phosphin-dampene.

Ifølge Skive Folkeblad, der har talt med politiets indsatsleder på stedet, kan det komme til at tage dage, før branden er helt slukket.

– Ilden vil kunne ulme meget længe i de materialer, som befinder sig i hallen, siger han.

Brand i trægulv

Ifølge Jan Christensen, indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen, er det trægulv, der er blevet spist op af flammerne.

– Det har været en meget hektisk brand. Den hal hvor branden er startet i, den er totalt overtændt, da vi kommer herud. Så det vil sige, at det er en fuldt udviklet brand, siger indsatslederen til Ritzau.

Vejen er spærret

Branden bevirkede, at Rute 591 Viumvej, Sundsøre – Vinderup mellem Roslev og Rute 26, Vium, blev spærret i begge retninger, men i skrivende stund er politiet på stedet og dirigerer trafikken.

Ifølge fabrikkens hjemmeside er “Aage Østergaard Møbelindustri A/S (Oestergaard) er en mere end 50 år gammel møbelvirksomhed, som nu drives af 2. generation med hovedkontor beliggende i det nordlige Danmark.”

Powered by Labrador CMS