Én af ikke ret mange

Tilde Munkholm har valgt et ikke helt almindeligt navn til sin nyfødte søn

Udgivet Opdateret

Det er nu godt og vel et par uger siden, tidligere 'Den store bagedyst'-deltager Tilde Munkholm afslørede, at hun og hendes kæreste, Thomas Gregersen, er blevet forældre. 

Til en lille dreng, der ved fødslen vejede 4030 gram og var 54 centimeter lang.

En lille Olaf

Siden har hun delt et skønt billede af ham på Instagram, hvor hun i tekstfeltet kaldte ham for sin 'lille burrito'.

Nu afslører hun så på det samme medie, hvad den lille gut skal hedde.

- Olaf - min lille charmetrold, skriver hun i sit opslag.

Her supplerer også med det skønneste billede af sønnen, hvor man ser ham storsmile i søvne.

Et ganske sjældent navn

Ifølge navnebetydning.dk var der den 1. januar i år 538 personer med navnet Olaf i Danmark, hvilket er et fald på otte i forhold til året før.

Af de 538 er de 74, eller lige knap 14 procent, børn.

Det er således et ikke helt almindeligt navn, de nybagte forældre har valgt til sønnen. 

Tilde Munkholm og Thomas Gregersen ses her mens hun var højgravid.
Tilde Munkholm og Thomas Gregersen ses her mens hun var højgravid.
Powered by Labrador CMS