En kæmpe sidegevinst

Vild med dans deltagelsen har udviklet sig til et helt særligt venskab mellem Silas Holst og Lise Rønne

Lise Rønne og Silas Holst danser samba i Vild med dans konkurrencen den 19. november.
Lise Rønne og Silas Holst danser samba i Vild med dans konkurrencen den 19. november.
Udgivet Opdateret

'Vild med dans' sæson 2021, hvor Silas Holst dannede par med Lise Rønne, var den uigenkaldeligt sidste med ham blandt deltagerne.

Men han har taget noget helt særligt med sig derfra, nemlig en nært venskab mellem de to, fortæller han til Her og Nu.

– Gudskelov har Lise og jeg været ret gode til at hænge ved og drikke en masse kaffe. Vi ser hinanden ret meget, hvilket jo er en dejlig julegave, siger han.

Bliver glad

Han fortæller også, at han ser tilbage på sæsonen med stolthed og bliver glad hver gang han tænker på den.  

Heller ikke i september måned, mens konkurrencen forsat stod på og parret mødtes i træningslokalet stort set dagligt, kunne Silas Holst ikke skjule sin begejstring for sin partner.

Vidunderligt selskab

Her kaldte han hende for 'vidunderligt selskab'.

- Jeg glæder mig til hver dag, jeg har træning med hende. Hun er uden tvivl et af de fineste mennesker, jeg nogensinde har mødt, sagde han dengang.

Silas Holst og Lise Rønne dansede sig i øvrigt ind på en fornem 2. plads i konkurrencen.

Powered by Labrador CMS