Annonce
Entertaineren Simon Rosenbaum er død
Entertaineren og skuespilleren Simon Rosenbaum er død, 89 år.
Selv om Simon Rosenbaum ikke fik nogen skuespilleruddannelse, slog han igennem i begyndelsen af 1950erne som entertainer.
Han startede ifølge Gyldendals Teaterleksikon musiCabaret i Ny Rosenborg i 1960, hvor han gennem knap ti år gav kabaretgenren en moderne form blandt andet med en række unge talenter som medvirkende. I 1971 optrådte han med sit første one-man show.
Annonce
Simon Rosenbaum stod gennem årene bag adskillige kabareter, shows, revyer og teaterforestillinger.
Simon Rosenbaum efterlader sig sine to døtre, skuespillerinderne Pia og Ina-Miriam Rosenbaum.
BNB