Er light-produkter værre end med sukker? Nu får du svaret
Der er delte meninger, men nu kommer forsker med svaret
Cola Zero, Pepsi Max og andre sukkerfri alternativer er blevet fast inventar i mange danskeres køleskab.
Alligevel lever tvivlen videre.
Er light-produkter egentlig et sundere valg, eller erstatter man bare sukker med noget, der er lige så problematisk?
Ifølge forskningen peger svaret i en retning, der overrasker mange. Det skriver DR.
Sødestoffer har fået et ufortjent ry
Kunstige sødemidler som aspartam har i årevis været genstand for bekymring.
Mistanken har blandt andet lydt, at de kan øge risikoen for kræft og andre sygdomme.
Debatten blussede op igen, da Verdenssundhedsorganisationen klassificerede aspartam som muligvis kræftfremkaldende.
Men ifølge forsker og forfatter Nicklas Brendborg er konklusionen blevet misforstået.
Han har tidligere forklaret, at “på den her WHO-liste ligger ting som syltede grøntsager og aloe vera på samme fare niveau som aspartam”.
Klassificeringen siger altså noget om potentiel risiko, ikke om hvor farligt stoffet er i normale mængder.
Mængden gør forskellen
For at nå et niveau, hvor aspartam kan være sundhedsskadeligt, kræver det et ekstremt forbrug.
Ifølge Brendborg svarer det til omkring 28 dåser light sodavand om dagen.
For langt de fleste er det et urealistisk scenarie.
Sukkerholdige sodavand er derimod veldokumenteret forbundet med øget risiko for overvægt, type 2 diabetes og hjertekar sygdomme, især ved regelmæssigt indtag.
Bedre valg men ikke sundhedsdrik
Når valget står mellem sukker og sødestoffer, er forskerens vurdering klar.
“Hvis vi sammenligner med den sukkerfyldte version, så er svaret helt klart ja,” siger han om light-sodavand. Vand er stadig det bedste valg, men frygten for light-produkter er ifølge forskningen stærkt overdrevet.