EU-afstemning: Vil du af med denne forhadte regel?
Hos Europa-Kommissionen kan man nu give sin mening til kende om, hvorvidt man vil afskaffe sommertid
– Det vil forenkle livet.
Sådan siger formanden for Landsforeningen mod sommertid, Jørgen Bak, til Newsbreak.dk om udsigten til en mulig afskaffelse af sommer- og vintertid.
For hos Europa-Kommissionen kan man netop nu give sit besyv med i en meningsmåling, der skal give kommissionen et overblik over, hvad folkets dom over sommertiden er.
Det sker efter et flertal i EU-parlamentet i februar stemte for at iværksætte en kritisk gennemgang af sommertidens konsekvenser.
Glæde hos sommertidsmodstanderne
At politikerne er ved at få øjnene op for en sag, der har ligget Jørgen Bak på sinde i mange år, glæder ham og resten af Landsforeningen mod sommertid.
Han henviser til, at man i Tyrkiet og Rusland også har afskaffet sommertid for nylig, og glæder sig til EU kommer til samme konklusion:
Derfor skal du stille uret frem
Natten mellem lørdag og søndag går klokken fra at være 01.59 til at blive 03.00.
Sommertiden fratager sovende danskere en time på øjet, men giver til gengæld flere lyse timer i døgnet.
Læs her hvorfor sommertiden blev indført i Danmark:
* Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.
* I 1980 blev sommertiden indført igen. Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
* Reglerne om sommertid er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF. Ifølge direktivet skal Kommissionen hvert femte år offentliggøre sommertids start og slut for de kommende fem år.
* Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.
* Sommertiden er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen.
* Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Om efteråret skal uret stilles en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.
Kilder: Den Store Danske og Eur-lex.
/ritzau/
– Jeg tror, tiden arbejder for, at man finder ud af, at det er unødigt bøvl, man har pålagt sig selv. Det har de allerede fundet ud af andre steder, siger Jørgen Bak.
Det bøvl, Jørgen Bak henviser til, kan blandt andet være de bøder, man risikerer, hvis ikke man har stillet sine ikke-automatiske ure. Derudover henviser han til det unaturlige i, at vi to gange årligt rykker vores biologiske ur en time:
– Det handler jo bare om at indrette sin tid – det er ikke sundt at pille ved vores biologiske ur.
Tidligere har sommertid været forklaret med, at man sparede energi. Forskellen er i dag minimal, og derfor mener Jørgen Bak ikke, at sommertid kan forsvares inden for EU’s grundlæggende regler:
Sommertid
Natten mellem lørdag og søndag går klokken fra at være 01.59 til at blive 03.00.
Sommertiden fratager sovende danskere en time på øjet, men giver til gengæld flere lyse timer i døgnet.
Læs her hvorfor sommertiden blev indført i Danmark:
* Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.
* I 1980 blev sommertiden indført igen. Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
* Reglerne om sommertid er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF. Ifølge direktivet skal Kommissionen hvert femte år offentliggøre sommertids start og slut for de kommende fem år.
* Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.
* Sommertiden er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen.
* Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Om efteråret skal uret stilles en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.
Kilder: Den Store Danske og Eur-lex.
/ritzau/
– Vi mener overordnet set, at sommertid strider imod EU’s regler om at ting skal have en positiv begrundelse, siger han.
