Annonse
Få dråber kødsaft kan gøre dig syg
Modsat køkkenet er der sjældent håndvask ved grillen, og du skal blandt andet undgå krydskontaminering og have styr på, hvad der er sterilt og ikke sterilt.
Grillen står udendørs, hvor der kan være langt til nærmeste håndvask, og hvor maden gerne må være lidt rustik.
Derfor kommer en del danskere til at se lidt for stort på smuds og fødevarehåndtering.
– Men man skal være opmærksom på hygiejnen, for der kan være en række sygdomsfremkaldende bakterier i blandt andet råt kød, siger specialkonsulent Gudrun Sandø fra Fødevarestyrelsens enhed for fødevaresikkerhed.
Annonse
Der kan både være salmonella, campylobacter og colibakterien STEC i grillmaden. Og derfor skal du blandt andet undgå krydskontaminering – altså at overføre bakterier fra det rå kød til den spiseklare mad.
– En klassisk faldgrube er, hvis man bruger den samme tallerken eller tang til det rå og det stegte kød eller rører begge dele med sine hænder, siger Jens Kirk Andersen, der er seniorrådgiver og fødevaremikrobiolog ved DTU Fødevareinstituttet.
Bøffen er nemlig praktisk taget steril, når den kommer af grillen. Men hvis den placeres på fadet med rå kødsaft, er den ikke længere bakteriefri.
Annonse
– Så vask hænder løbende, eller undlad at røre direkte ved maden. Sørg også for, at du har to fade, siger Jens Kirk Andersen.
Børst risten
Selve grillristen skal du til gengæld ikke være så bekymret for – heller ikke selv om den deles med andre i boligforeningen eller på naturlegepladsen.
– Når risten udsættes for høj varme, dør bakterierne. Så sørg for, at den bliver godt varm, og børst den af, før du lægger maden på, siger Gudrun Sandø.
Den skal børstes af med en stålbørste, både før og efter at du har grillet.
For hvis stegefedt og kødrester får lov til at samles på risten over tid, kan der danne sig nogle stegemutagener, som ifølge Fødevarestyrelsen er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Vask risten, hvis det er muligt.
Tag også forbehold for overfladebakterier. Her snubler nogle i, hvad der skal gennemsteges, og hvad der ikke skal.
– En hel bøf er steril indeni, men har bakterier udenpå. Derfor vil den blive steril ved grilning og må sådan set gerne være rød indeni, siger Jens Kirk Andersen.
Lige modsat er det med hakkebøffer og fjerkræ, som altid skal gennemsteges. Når kødet hakkes, bliver overfladen – og bakteriernes legeplads – nemlig markant større. Derfor er der bakterier både indeni og udenpå.
– Det samme gælder, hvis man har brudt overfladen på en steg – for eksempel mekanisk mørnet og stiksaltet kød. For så snart man stikker nåle ind i kødet, vil bakterierne også blive bragt ind i midten, siger Gudrun Sandø.
