Få perfekt sprød bacon med det her nemme tip

Du kommer aldrig til at brænde bacon på igen, hvis du prøver det her.

Det geniale tip hjælper også mod fedtsprøjt fra panden.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Vi ved allesammen, hvor godt sprødt bacon smager.

Det er bare ikke nemt at stege bacon, så det er perfekt sprødt – der er nemlig en fin linje mellem sprødt og brændt på.

En magisk formular?

Hvis bare der var en magisk formular, der kunne sørge for, at vi aldrig mere behøvede at bekymre os om at brænde baconen på.

Vent, det er der – på en måde.

Et madmagasin kaldet Delish har nemlig opdaget én hemmelig ingrediens, der kan garantere dig perfekt bacon hver eneste gang. Det skriver Mirror.

Så let er det

Det viser sig, at det eneste du skal bruge er lidt vand.

Vandet hjælper både med at gøre din bacon sprødt, men det sikrer også, at fedtet ikke springer op fra panden og brænder dig.

Den revolutionerende opdagelse kom efter madmagasinet prøvede at stege bacon på to forskellige måder.

Første stegte de baconen helt normal ved høj varme. Bagefter prøvede de at dække pandens bund med vand og stegte derefter baconen ved samme varme.

Tip til at stege meget bacon

De fandt ud af, at selvom baconen blev sprødt af at stege det på almindelig vis, så knækkede det nemmere og havde fået lidt for meget nogle steder. Men når de stegte det med vand, var de problemer væk og baconen var endda også sprødere.

Konklusionen er derfor nem: Du får den mest sprøde bacon ved at dække bunden af panden med vand.

Der er dog lige et men fra madeksperterne. Hvis du skal lave mere end seks skiver bacon anbefaler de, at du bruger ovnen.

Sæt ovnen til 200 grader og bag baconen i 20 minutter. Det er den sikre metode, hvis du virkelig elsker bacon og skal bruge spandefulde af det.

Powered by Labrador CMS