Færge sunket: Mindst 21 meldes omkommet

Mindst 21 er omkommet efter et færgeforlis i Myanmar. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

26 personer er savnet, efter at en færge fredag aften er sunket ud for Myanmars kyst.

Både kvinder og mænd er blandt de omkomne, efter at en færge fredag aften lokal tid begyndte at synke.

I alt 21 personer er døde, mens flere fortsat er savnet i vandet ud for Myanmars kyst.

– Vi har i alt 21 lig, to mænd og 19 kvinder. Omkring 26 passagerer er savnet, siger en politibetjent, der ønsker at være anonym, til AFP i byen Sittwe.

167 personer er indtil videre blevet reddet fra forliset, der fandt sted fredag aften.

Færgen “Aung Takon” havde over 200 passagerer om bord på sin færd fra Kyaukphyu til Sittwe i den vestlige del af Myanmar.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS