Falsk betjent truede borgere

Så kom det rigtige politi.

En falsk betjent opførte sig mandag truende over for andre. Så kom det rigtige politi. Foto: Elo Christoffersen.
Udgivet Opdateret

Der er med jævne mellemrum falske betjente på spil i Danmark.

Det var også tilfældet mandag i Helsingør.

Det var dog ikke eneste sigtelse, en 34-årig mand indkasserede ved den lejlighed.

Det oplyser Nordsjællands Politi i sin døgnrapport. 

Den 34-årige mand fra Helsingør blev mandag eftermiddag sigtet for at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed samt for at overtræde Ordensbekendtgørelsen.

Straffelovens §131

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt.

Manden var iført en t-shirt påtrykt ”POLITI” på ryggen og fronten og opførte sig højrøstet og truede over for nogle borgere på Torvet.

En rigtig politipatrulje blev tilkaldt, hvorefter manden blev anholdt og sigtet og taget med på politistationen.

Han blev løsladt igen da afhøringen af ham var færdig.

Stoppet af falsk betjent på motorvejen

I en ældre sag, som Newsbreak.dk tidligere har fortalt om, blev en ung mand stoppet af en falsk betjent på motorvejen.

Den episode lykkedes det at fange på video.

Du kan læse hele historien – og se videoen – HER.

Powered by Labrador CMS