Familie begraver kvinde i baghaven og modtager hendes pension i årevis

Da havde holdt hendes død hemmelig, for at de kunne svindle sig til hendes pension.

Politiet fandt noget chokerende i baghaven.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

Familiemedlemmer til en ældre kvinde har begravet hende i baghaven i al hemmelighed for at kunne modtage hendes pension i årevis, uden nogen har mistænkt noget. Det skriver Aol.

Nu er en mand og en kvinde blevet anholdt, fordi et lig er blevet fundet i deres baghave i Ohio i sidste uge. Liget blev fundet, efter de sociale myndigheder kontaktede politiet, da en ældre kvinde var forsvundet. Myndighederne troede, kvinden var død, men hendes familie blev alligevel ved med at modtage hendes pension.

Politiet vil ikke afsløre identitet

Politiet startede en efterforskning lige så snart de blev gjort opmærksomme på sagen sidste tirsdag. Dagen efter tog betjente ud til familiens hjem med en ransagningskendelse. Her fandt de et lig begravet på ejendommen.

Indtil videre tror myndigheder, at liget er den forsvundne ældre kvinde. Men polititiet vil ikke identificere kvinden, da resultatet fra obduktionen ikke er kommet endnu.

De to mistænkte, 48-årige Daniel Reeves og 42-årige Trudy Reeve er anholdt for at manipulere beviser. Deres kaution er sat til 70.000 kroner. De skal for retten den 17. februar og kan risikere flere tiltaler.

– Anklagerne vil kigge informationen igennem og fortsætte derfra, siger sheriffen.

Politiet var tilbage i huset torsdag. Ifølge politiet kan det tage flere uger, inden efterforskningen er færdig. Naboerne i den landlige kommune er i chok.

– Sådanne ting sker bare ikke her. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige, siger en lokalbeboer Randy Mizer.

Powered by Labrador CMS