Familie i sorg: Benamputeret sanger død

Døde fattig som en kirkerotte

Udgivet Opdateret

Forsangeren i heavy metal-bandet Grim Reaper, Steve Grimmett, er død.

Han blev kun 62 år.

Det er hans søn, Russ, der tirsdag på Facebook, oplyser om dødsfaldet og på familiens vegne mindes sin far.

- Vi har endnu meget svært ved at sætte ord på vores følelser, men da far var så kendt, har hans død ramt nyhederne hurtigere, end vi kunne ønske. Ulykkeligvis er vores far død i dag, og han efterlader sig et kæmpe hul i verden og i vore hjerter, skriver Russ Grimmett.

Ned siden 1982

Det er endnu ikke kommet frem, hvad der førte til Steve Grimmetts tidlige død.

Grim Reaper blev dannet i 1979, og Steve Grimmett kom til i 1982 og har været forsanger lige siden.

Han har ikke haft noget let liv, fremgår det af The Guardians nekrolog.

I januar 2017 blev han indlagt i forbindelse med en koncert i Ecuador på grund af en infektion i det ene ben. Det endte med, at hans ben blev delvis amputeret. Han lå bundet til sygelejet i Ecuador syv uger efter amputationen og udviklede både PTSD og depression.

Ejer ikke en rød øre

I januar i år var bandet i gang med at komponere nye sange, og i den forbindelse udtalte Grimmett, at han intet fortrød, selv om han var ludfattig.

Steve Grimmett døde efter 40 år som Heavy Metal-sanger.
Steve Grimmett døde efter 40 år som Heavy Metal-sanger.

- Jeg er på socialhjælp nu på grund af Covid-19.  Mange tror, jeg er millionær, men det er jeg ikke. Jeg har aldrig tjent penge på Grim Reaper - det har været løn nok for mig at se de glade mennesker nede blandt publikum ved koncerterne, sagde Grimmett i januar.

Powered by Labrador CMS