Familiefar sigtet for seksuelle overgreb på teenagepiger

En familiefar er sigtet for seksuelle overgreb på teenagepiger. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

En 49-årig mand er sigtet for 15 overgreb mod teenagepiger, han fandt via de sociale medier.

I dag skal en dommer tage stilling til, om en 49-årig mand fortsat skal være varetægtsfængslet. Det fortæller Københavns Politi til Ritzau.

Den 49-årige er sigtet for i alt 15 seksuelle overgreb på teenagepiger. Manden er sigtet efter straffeloven – for voldtægt, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang.

Københavns Politi har hemmeligholdt sagen siden juli, hvor manden blev fængslet den 7.

Hemmeligholdelsen skete i forbindelse med efterforskningen, der er særdeles omfattende.

– Vi har identificeret 41 piger, som skal afhøres til sagen, fortæller politikommissær Hans Erik Raben til EB.dk.

Politikommisæren uddyber, at ofrene er 13-14 år gamle. De blev blandt andet lokket med modelarbejde.

Powered by Labrador CMS