Fandt pung med 4000 kroner: Ville kun have tak

Da en mand fandt en pung med blandt andet 4000 kroner i kontanter, aflverede han den til politiet. Arkivfoto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Hverdagshelt afleverede pung med 4000 kroner, men han ville ingen findeløn have

En mand kom ind på politistationen i Roskilde i løbet af onsdag. Han havde et sted i Roskilde fundet en pung med diverse indhold, blandt andet 4000 kroner, og han ville naturligvis gerne aflevere pungen til politiet som hittegods.

Ud fra oplysninger i pungen kunne politiet let finde frem til ejeren, der var en mand fra Lejre. Manden blev meget glad for,a t pungen var blevet fundet. Han havde ikke opdaget, at pungen var væk – muligvis fordi han er blind.

En bekendt hentede så pungen på politistationen.

Og findeløn? Det sagde finderen nej tak til, men han var indstillet på, at pungens ejer ringede og sagde tak for hjælpen.

Powered by Labrador CMS