Får en på låget af Harrison Ford
I en video kan man se filmstjernen hamre en knytnæve lige i synet på danskeren
Mads Mikkelsen spiller superskurk i 'Indiana Jones and the Dial of Destiny'.
I traileren kan man se, at Harrison Ford får delt nogle tæsk ud, og det går blandt andet ud over den danske stjerne.
I rollen som nazisten Jürgen Voller får han nemlig en ordentlig én på sinkadusen.
Her får filmen premiere
Man kan opleve Mads Mikkelsen spille nazi-skurk for første gang i den nye film om akæologen Indiana Jones, der får biografpremiere den 30. juni.
I et interview med det canadiske medie Collider har danskeren fortalt, at "det er en stor ære" at være en del af et univers, som han er vokset op med.
- Jeg er meget, meget begejstret (...) Jeg er i en heldig position, hvor de gav mig lov til at læse manuskriptet inden. Og ja, det er alt det, jeg ønskede det skulle være, så det var bare fantastisk, lød det.
![Man kan opleve Mads Mikkelsen i rollen som skurk i den nye 'Indiana Jones'-film senere på året. Man kan opleve Mads Mikkelsen i rollen som skurk i den nye 'Indiana Jones'-film senere på året.](https://image.nyheder.dk/440371.webp?imageId=440371&width=960&height=548&format=jpg)