Farlig funktion for Android-telefoner: Google modsiger sig selv
Pas på hvis du har en Android-telefon
Google er på vej med en ændring, der allerede vækker opsigt blandt både sikkerhedseksperter og Android-brugere.
En ny funktion i Androids nød- og sikkerhedsindstillinger kan betyde, at følsomme oplysninger fremover bliver synlige direkte på låseskærmen.
Og det strider imod Googles egne udmeldinger fra tidligere på året. Det skriver Android Authority.
IMEI på låseskærmen: En hjælp eller en risiko?
Det nye tiltag handler om den unikke IMEI-kode, som hvert mobilapparat har.
Ifølge oplysninger i den seneste version af appen Personlig Sikkerhed arbejder Google på at vise denne kode på låseskærmen, så politiet lettere kan identificere ejeren, hvis telefonen bliver stjålet eller fundet som hittegods.
Idéen er, at telefonen kan spores uden at skulle låses op, og uden at enheden skal nulstilles som i mange tyverisager.
Google går imod sin egen politik
Ændringen vækker dog undren.
Tilbage i februar afviste Google en lignende forespørgsel fra brugere, fordi IMEI blev betragtet som en følsom oplysning, der ikke burde ligge frit fremme.
Ifølge Android Authority lød Googles begrundelse dengang, at kriminelle ville kunne misbruge nummeret, hvis det var synligt for alle.
Derfor mener eksperter, at Google nu foretager et markant skifte i deres sikkerhedslinje.
Brugerne skal træffe et valg
Funktionen er endnu ikke fuldt aktiveret, og den kan for nuværende ikke slås fra.
Det er uklart, om Google fastholder den, eller om der kommer justeringer, inden den udrulles med en fremtidig Android-opdatering.
For Android-brugerne bliver spørgsmålet dermed meget konkret:
Skal IMEI-nummeret være en hjælp i nødstilfælde, eller bør det holdes skjult for at undgå misbrug?
Google har endnu ikke givet en officiel forklaring på kursskiftet. Indtil da anbefaler eksperter at holde øje med nye sikkerhedsopdateringer og være opmærksom på, hvilke oplysninger der ligger fremme på telefonens låseskærm.