FDM: Disse biler får oftest fartbøder

Hos FDM kan man se to forklaringer på, hvorfor topscorerne er netop den biltype, det er, på listen.

Udgivet Opdateret

Det er de dyre biler, der får flest fartbøder. Det er det i hvert fald ifølge FDM, der hvert år foretager en Autoindex-undersøgelse blandt forbundets medlemmer. Undersøgelsen munder ud i  Autoindex 2017, og den vigtigste konklusion er vel nok, hvilke biler det er, der får flest fartbøder.

Du kan se det i galleriet, der har samlet op på de biler, der får flere fartbøder end gennemsnittet. Hvor gennemsnittet for de 41.000 danske bilejere er, at 16% af de adspurgte har fået en eller flere fartbøder det seneste år, er antallet 24,1% for bilejere af det mærke, der ligger øverst på listen.

Hos FDM sidder juridisk konsulent Dennis Lange. Han peger på, at svarene fra de danske bilejere kan bekræfte folks fordomme om, at de dyre biler bare kører alt, alt for stærkt. Han peger dog også på, at en del af de biler, der ligger højt på listen, ofte bliver brugt som firmabiler, og de kører virkelig mange kilometer hvert år.

–  Det undskylder dog ikke, at man overskrider den tilladte hastighed. Uanset hvad, skal man altid overholde den gældende hastighedsgrænse, siger Dennis Lange til FDM.

Listen er lang

Newsbreak.dk har tidligere omtalt undersøgelsen, hvor vi viste samtlige biler på FDMs liste. I dette galleri kan du nøjes med at se de biler, der ligger over landsgennemsnittet, der som sagt er på 16%, altså at 16% af de adspurgte har fået en eller flere fartbøder i det forgangne år.

Powered by Labrador CMS