Fejl: Flere tusinde danske biler kaldt tilbage

Flere tusinde danske biler bliver nu kaldt tilbage som følge af fejl

Offentliggjort

Flere tusinde danske biler bliver nu kald tilbage på grund af fejl. 

Sådan skriver FDM.

Den danske importør Wismo har bekræftet overfor mediet, at flere Citroën-modeller, herunder C4, DS4, DS5 og C-Zero, er ramt af et airbag-problem. 

Kendt i længere tid

I Danmark er det især C4-modellen, der er udbredt med omkring 5.500 berørte biler, mens 172 C-Zero også er påvirket. 

Problemet med airbags fra producenten Takata har været kendt i længere tid, men vurderes nu at være alvorligt nok til at kræve handling.

60 procent mangler

Selvom Citroën tidligere har vurderet, at problemet primært var relevant i lande med høje temperaturer, er danske ejere nu også blevet indkaldt til at få skiftet airbags. 

Trods en påmindelse i maj har 60 procent af de danske ejere endnu ikke fået udskiftet deres airbags. 

Efter en alvorlig hændelse i Frankrig har Citroën øget alvorligheden af tilbagekaldelsen, hvilket nu også inkluderer DS3-modellen.

Powered by Labrador CMS