Fem drenge politianmeldt for grov mobning

I en 7. klasse har mobningen været så grov, at fem drenge er blevet politianmeldt.

Mobningen er blevet ekstra grov. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Det kan være hårdt at gå i folkeskole. For nogle er det svært at greje de mange forskellige fag, mens det for andre kan være hårdt at finde en vennegruppe, som man passer i. Men i et særligt grelt tilfælde udviklede mobningen sig så slemt for en elev, at hans forældre har meldt fem drenge fra 7. klasse til politiet. Det skriver JydskeVestkysten.

Mobningen har angiveligt foregået over en periode på et helt år, men for godt tre uger siden kulminerede mobningen foreløbigt, da der skulle være sket et groft krækende overfald. Vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi Områdecenter Syd bekræfter overfor JydskeVestkysten, at der foreligger en anmeldelse.

– Vi har afhørt drengene og den forurettede dreng – selvfølgelig sammen med deres forældre og en repræsentant fra de kommunale myndigheder – men mangler stadig at afhøre i hvert fald en enkelt lærer mere, inden vi er færdige. Jeg kan sige så meget, at det er foregået gennem længere tid, det hele er foregået i skoletiden, og der er nogle voldsepisoder som en del af det, forklarer Preben Westh. Der ikke går i nærmere detaljer af hensyn til den mobbede dreng.

Preben Westh uddyber, at der er tale om grov mobning og krækende adfærd.

Skolechef i Aabenraa Kommune forklarer, at de fem drenge blev bortvist fra skolen, da de blev bekendt med sagen. De fem blev alle bortvist i en uge, hvilket er den maksimale bortvisning, der kan gives.

Powered by Labrador CMS