Fem personer anholdt i ny anti-terroraktion

Belgien anholder fem personer i ny anti-terroraktion

Soldater patruljerer i Bruxelles’ bymidte. Foto: EMMANUEL DUNAND/Scanpix
Udgivet Opdateret

Belgisk Politi har anholdt yderligere fem personer efter antiterror-aktioner

Fem personer mere er blevet anholdt i Belgien mandag. Det sker efter, at belgisk politi natten mellem søndag og mandag udførte flere anti-terroraktioner rundt om i landet. I første omgang anholdt man 16 personer.

»I kølvandet på nattens aktioner er fem huse mere blevet ransaget i Bruxelles-området og to mere i Liège-regionen. Fem personer er blevet anholdt i løbet af disse aktioner,« skriver statsanklageren i en udtalelse ifølge vg.no.

Dermed øges antallet af anholdte ved nattens aktioner til sammenlagt 21 personer.

Belgiske myndigheder valgte lørdag at hæve terrorberedskabet til niveau fire, der er det højest mulige niveau. Det skyldtes en »seriøs og umiddelbar« trussel mod landet hovedstad, Bruxelles. Flere skoler og andre offentlige institutioner i byen holder derfor lukket mandag, ligesom byens metro heller ikke kører.

BNB

Powered by Labrador CMS