Fik du også et chok over prisen

To tankstationer skiltede med svimlende høje benzinpriser søndag aften

Søndag aften skiltede OK med en benzinpris på intet mindre end 40,66 kroner pr. liter. i Christiansfeld.
Søndag aften skiltede OK med en benzinpris på intet mindre end 40,66 kroner pr. liter. i Christiansfeld.
Udgivet Opdateret

Hvis man kørte forbi OK-tankstationen på Haderslevvej i Christiansfeld med det formål at tanke søndag aften, fik man formentlig lidt af et chok. 

For på LED-skiltene fremgik det nemlig, at benzinen kostede svimlende mange kroner pr. liter. 

Intet mindre end 40,66 kroner pr. liter viste skiltene.

Ingen har betalt for meget 

Rasmus Boserup, som er kommunikationschef hos OK, medgiver, at det ser lidt underligt ud. 

- Det er meget sjældent, at selve LED-skiltet eller pylonen, som vi kalder den, har en teknisk fejl, men det er desværre tilfældet her, skriver han i et mailsvar til Newsbreak.dk. 

OK's kommunikationschef understreger, at de har undersøgt priserne ved benzinstanderne, og at de altså viser den korrekte standerpris. 

- Så den forkerte pris ud til vejen, som skyldes en teknisk fejl, har ikke haft nogen indflydelse på tankninger i tidsrummet, skriver Rasmus Boserup videre.

Det vil altså sige, at ingen kunder har betalt for meget for deres benzin. 

Her var prisen endnu højere

Men OK-stationen var skam ikke den eneste tankstation, som skiltede med en helt forkert pris søndag aften.

Ved en Bonus-tankstation på Assensvej i Middelfart var den også gal. Her var prisen nemlig endnu højere.

Skiltet viste, at benzinen kostede hele 72,49 kroner pr. liter. 

Newsbreak.dk har været i kontakt med kæden Uno-X, som de såkaldte Bonus automater er en del af, men de er endnu vendt tilbage med en forklaring på miseren. 

Det vides altså ikke, om deres kunder har betalt for mange penge for benzinen eller ej. 

På Bonus-tankstationen i Middelfart fremgik det af LED-skiltet, at man skulle betale svimlende 72,49 kroner for benzin per liter.
På Bonus-tankstationen i Middelfart fremgik det af LED-skiltet, at man skulle betale svimlende 72,49 kroner for benzin per liter.
Powered by Labrador CMS