Fire stridspunkter: Så langt er V og DF fra hinanden

Selv om Venstre er gået kraftigt tilbage ved valget, er det stadig Lars Løkke Rasmussen (V), der besøger Dronningen fredag som leder af de kommende regeringsforhandlinger.

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Dansk Folkeparti kan sole sig i en historisk sejr og har med 37 mandater flere pladser i Folketinget end Venstre.

De to partier har fået flertallet af de borgerlige stemmer, men der venter nogle svære forhandlinger mellem dem, hvis de vil forsøge at indgå i et regeringssamarbejde.

»Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris. Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på, er opfyldt. Og så må det jo være op til de andre partier, om de ønsker mig som statsminister, eller om de hellere vil have en anden,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Politiko.dk har samlet et overblik de fire store stridspunkter, Venstre og Dansk Folkeparti kan ende med at kappes om:

1. Vækst i den offentlige sektor:

Lars Løkke Rasmussen vil bremse udgifterne til den offentlige sektor og indføre såkaldt nulvækst. Det har Kristian Thulesen Dahl afvist, fordi Dansk Folkeparti i stedet vil have en vækst på 0,8 procent. Venstre sagde dog tidligt i valgkampen, at de var parate til at være fleksible med nulvæksten, og at den kun er et udgangspunkt. Men de vil ikke lade den overstige SR-regeringens årlige vækst på 0,6 procent.

Dermed er der stadig langt til Dansk Folkepartis vækstønske, og det kan blive et centralt stridspunkt. Lars Løkke Rasmussen har tidligere sagt i et interview med Berlingske, at et udgiftsstop i den offentlige sektor er det grundlag, han vil være statsminister på. Og hvis det grundlag ikke findes, vil han ikke være statsminister.

»Jeg vil have plads til at forfølge det mål, der handler om at skabe en større grad af rimelighed for folk, der laver noget, og som klarer sig selv, med det sigte at få flere til at gøre det. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er udgiftsstoppet det klare udgangspunkt og den grundplatform, jeg ønsker at stille mig op på, hvis jeg skal være statsminister. Og hvis jeg ikke kan få lov til at stille mig derop, så må de andre partier jo stille en anden derop. Det er faktisk sådan, jeg har det,« sagde Lars Løkke Rasmussen til Berlingske 10. maj 2014.

Dansk Folkepartis krav om en større offentlig sektor er desuden også langt fra det, de øvrige borgerlige partier, Liberal Alliance og de Konservative vil. Der er længst til Liberal Alliance, som vil effektivisere den offentlige sektor for 1,5 procent årligt. Ifølge en udregning fra Finansministeriet svarer forskellen på det, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil, til 80 milliarder kroner i det offentlige forbrug.

2. Retsforbeholdet i EU:

Selv om Dansk Folkeparti og Venstre tidligt i valgkampen gik sammen om at formulere en fælles europapolitik, er de fortsat uenige om den kommende afstemning om Danmarks retsforbehold i EU. Lars Løkke Rasmussen og Venstre anbefaler, at danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet. Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti mener derimod, at Danmark afgiver suverænitet ved at fjerne forbeholdet og anbefaler derfor et nej.

Retsforbeholdet har blandt andet betydning for Danmarks deltagelse i det europæiske politisamarbejde Europol, og hvis retsforbeholdet bevares, risikerer Danmark at ryge ud af samarbejdet.

3. Grænsekontrol:

Et af Dansk Folkepartis største slagord i valgkampen har været grænsekontrol og genindføringen af den. Det har Venstre blankt afvist – blandt andet ved europaparlamentsvalget sidste år, hvor partiet gik til valg på, at der ikke skal være fysiske kontrolanlæg ved de danske grænser.

Beskeden er klar og kontant i Venstres udspil til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet i Europa, hvor det hedder, at »Venstre siger klart nej til grænsebomme«.

4. Dagpenge:

Dansk Folkeparti og SF har givet hinanden håndslag på, at de kun vil indgå i en politisk aftale om dagpengene efter valget, hvis genoptjeningsperioden halveres fra 12 til seks måneder. Det er på trods af, at Dansk Folkeparti tidligere har nedstemt et forslag om at forkorte genoptjeningen.

Venstre vil ikke lægge sig endeligt fast på, hvad partiet vil med dagpengene, før dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger til september. Men Venstre vil ikke bruge flere penge på det udskældte dagpengesystem – i stedet vil man give skattelettelser i bunden.