Flere mænd og kvinder krænket seksuelt på festival

Politiet fik fredag aften flere anmeldelser om seksuelle krænkelser på Roskilde Festival.

Roskilde Festival slutter officielt lørdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Udgivet Opdateret

Politiet er i gang med at efterforske flere sager om seksuelle overgreb, der alle skal være sket på Roskilde Festival.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog fredag aften fire anmeldelser om krænkelser begået mod to mænd og to kvinder, fremgår det af politiets døgnrapport.

Den første af de fire anmeldelser blev indgivet klokken 21.06. Her anmeldte en 33-årig mand, at han natten til tirsdag var blevet seksuelt krænket af en kvindelig bekendt på Roskilde Festival.

Manden var frivilligt gået med ind i kvindens telt for at sove og havde afvist, at der skulle være nogen form for seksuel kontakt. Morgenen efter vågnede han nøgen og havde mistanke om, at han var blevet forulempet.

18-årig blev lokket ind i telt

Den næste anmeldelse kom klokken 22.40. Her fortalte en 18-årig mand, at han var blevet udsat for en seksuel krænkelse af en anden mand, som han havde mødt på festivalen og ikke kendte i forvejen.

Det 18-årige offer var gået med den anden mand ind i vedkommendes telt, hvor overgrebet angiveligt fandt sted.

Kort tid efter henvendte en 19-årig kvinde sig til festivalens personale og fortalte, at en mand havde presset sit underliv op imod hende under en koncert i Arena-teltet. Da hun sagde fra, smilede han bare og forlod stedet.

Artiklen fortsætter under videoen

Og endelig klokken 23.35 henvendte en 20-årig kvinde sig hos Roskilde Festivals samaritter og anmeldte, at en mand havde trukket hende ind i et telt og forulempet hende seksuelt.

Straffelovens § 216

§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.

Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

Stk. 5. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel.

De havde forinden været sammen med en gruppe af andre festivalgæster, og da kvinden forlod gruppen, fulgte manden efter hende.

Powered by Labrador CMS