Fly nødlandet: Mand bed passager og døde

Det var her i Cork lufthavn, at et fly måtte nødlande, fordi en passager omkom ombord. Foto: Google Earth
Udgivet Opdateret

Et Aer Lingus-fly måtte nødlande i den irske by Cork, fordi en 24-årig mand omkom under bord. Kort forinden bed han en medpassager.

Søndag aften bed en passager på et Aer Lingus-fly en af sine medpassagerer, mens de var i luften.

Derfor blev han af personale og andre ombord låst fast i et sæde på flyet.

Det skriver irske RTE.

Døde i luften

Da først manden var fastspændt, fik han det efterfølgende skidt.

Han blev så dårlig, at han mistede bevidstheden. Og døde efterfølgende.

Da var det, at kaptajnen på flyet, der var på vej fra Lissabon til Dublin, besluttede at nødlande i den irske by Cork.

Nu undersøger politiet så episoden. Blandt andet skal 170 personer afhøres. Herunder personale og passagerer.

Den 24-årige nu afdøde rejste alene.

Powered by Labrador CMS