Flyselskaber forbyder nu denne mobiltelefon

Har du en af de brandfarlige mobiler fra Samsung må du slet ikke tage den frem inde i flyet hos hverken SAS eller Norwegian.

Efter flere episoder hvor Samsung Galaxy Note 7 er brudt i brand, bliver det nu forbudt at tage den frem på flyet hos både SAS og Norwegian. KLIK VIDERE OG SE HVOR GALT DET KAN GÅ. Arkivfoto: Colourbox.
Efter flere episoder hvor Samsung Galaxy Note 7 er brudt i brand, bliver det nu forbudt at tage den frem på flyet hos både SAS og Norwegian. KLIK VIDERE OG SE HVOR GALT DET KAN GÅ. Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Har du en af Samsung spritnye topmodeller inden for mobiltelefoner, Galaxy Note 7, så kan du få problemer, hvis du skal ud at flyve.

Både SAS og Norwegian har nemlig forbudt al brug af mobiltelefonen i fly efter flere af telefonerne er brudt i voldsom brand.

På sin hjemmeside har SAS lagt følgende besked ud:

“Important information – Samsung Galaxy Note 7. Due to recent incidents with the latest version of Samsung Galaxy Note 7; where users have reported smartphones catching fire or exploding while charging. Samsung is recalling devices and FAA (the American Federal Aviation Administration) strongly advises passengers not to turn on or charge these devices on board aircraft and not to stow them in any checked baggage.”

Du må godt have telefonen med i flyet, men den skal være slukket og forblive i håndbagagen – ellers må du slet ikke komme ombord på flyet.

Derfor er den forbudt

Til den norske netavis VG siger pressechef i SAS, Fredrik Henriksson:

– Vi har ikke oplevet problemer med Note 7 på vores flyvninger, men forbyder brugen af den, efter Samsung har trukket telefonen tilbage og på råd fra luftfartsmyndighederne.

Samme melding kommer fra Norwegian:

– Efter anbefaling fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, beder vi nu passagerne om at slukke telefonen og undlade at oplade den under rejsen. Telefonen må heller ikke tages med i den indtjekkede bagage, men skal opbevares i håndbagagen, forklarer Norwegians presseansvarlige, Charlotte Holmbergh Jacobsson.

Powered by Labrador CMS