Folketinget hæver pensionsalderen

Alle, der er født efter 31. december 1970, skal fremover arbejde et år længere end dem, der er ældre, før de kan få folkepension.

Det er torsdag vedtaget i Folketinget med stemmerne 81 for og 21 imod blandt de fremmødte og efter en debat, der varede knap to timer.

Stiger løbende

Folkepensionsalderen er i dag på 67 år, men stiger løbende. I 2030 stiger den til 68 år, og i 2035 vil den hedde 69 år.

Den løbende stigning i pensionsalderen sker som en konsekvens af velfærdsforliget, der blev vedtaget i 2006.

Hvert femte år

Her blev det aftalt, at pensionsalderen skulle stige i takt med, at befolkningens levealder også steg. Det betød ifølge aftaleteksten, at pensionsalderen skal stige med et år hvert femte år.

I august sidste år sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dog, at Socialdemokratiet vil have genforhandlet det princip, når pensionsalderen har nået 70.

Afviser ikke

- Den automatik, som pensionsalderen hæves med lige nu, tror vi ikke på længere.

- I vores øjne kan man ikke bare blive ved og ved med at sige, at folk skal arbejde et år længere, sagde hun ved den lejlighed til Berlingske.

Mette Frederiksen afviser ikke, at pensionsalderen kan stige til mere end 70 år fremover, men stigningstakten skal altså være en anden end den, der hidtil har gjaldt.

Fremlagt i 2022

Pensionskommissionen fremlagde i maj 2022 netop en model, hvor stigninger i levealderen ikke slår fuldt igennem i pensionsalderen.

Modellen vil kunne gennemføres, uden at det går ud over den finanspolitiske holdbarhed.