Forældre presser læger for diagnose

Ånd lettet op. Problemerne med dit barn skyldes en diagnose, så du kan nu læne dig tilbage. Eksperterne klarer resten.

Sådan ser skrækscenariet ud for Mathias Jensen, der er psykolog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Vesthimmerland. Det er skrækscenariet for, hvordan forældrene ser situationen, hvis deres barn har adfærdsmæssige problemer i skolen. Mathias Jensen er hverken for eller imod diagnoser, men han mener, at barnets muligheder for at få et bedre liv skal være det vigtigste i alle situationer. Diagnosen løser ikke meget i sig selv.

»Så snart man siger diagnose, glemmer nogen forståelsen af miljøet, forældre, ungdomsmiljø, rollemodeller, og hvordan lærerne tilgår barnet. Du kan til sidst ikke se løsningen. Du får skyklapper på, du ser kun problemet, og ikke hvad du selv gør, som måske påvirker barnet,« siger Mathias Jensen.

Han er en af de PPR-psykologer, der har følt et pres fra forældre til at henvise et barn til en psykiatrisk udredning, skriver Berlingske.

Berlingske har sendt et spørgeskema til alle PPR-afdelinger i landet. Her svarer 67 ud af 100, at de har følt sig pressede af forældre til at henvise til psykiatrien. 64 psykologer har svaret på, om de har afvist et ønske om henvisning. Heraf har 52 svaret ja. 46 ud af 66 har i stedet peget på problemer med opdragelse, når de har afvist at foretage en henvisning.

Berlingske har tidligere beskrevet, at flere og flere børn opfører sig forstyrrende i undervisningen, selv om de ikke har og heller ikke kommer til at få en diagnose. Det kan netop være i de tilfælde, at både forældre og lærere leder efter en diagnose.

Miljø og relationer er afgørende

Mathias Jensen ser altid på barnets miljø og relationer, for i alle tilfælde er det afgørende for, at barnet kommer til at fungere. Han oplever, at en diagnose bliver set som et problem, der er inde i barnet, og at løsningerne hovedsageligt kommer til at handle om noget i barnet alene.

»Man kan diskutere, om barnet overhovedet ville have fået diagnosen, hvis forholdene var anderledes. Et barns udvikling sker altid i forhold til det miljø, det er i, og nogle børn er mere sårbare end andre. Det handler ikke om skyld, men man skal heller ikke fjerne forældrenes ansvar,« siger Mathias Jensen.

Bjarne Nielsen, der er formand for Pædagogiske Psykologers Forening genkender problemet. Han mener, at der er en udvikling, hvor forældre ønsker en ekspertforklaring, hvis deres barn ikke opfører sig efter bogen.

»De vil meget nødigt have et medansvar for, hvis deres barn agerer uhensigtsmæssigt, og derfor er det en lettelse for forældre at få at vide, at deres barn fejler noget,« siger Bjarne Nielsen.

En diagnose er overskuelig, fordi den kommer med en forklaring og værktøjer til, hvordan man tackler symptomerne, samt støttetilbud. Det mener Mette With Hagensen, der er formand for foreningen Skole og Forældre.

»Frem for at vi skal bruge en forfærdeligt masse ord på at forklare barnets adfærd, og hvad man skal gøre, så giver diagnosen en viden og nogle handleanvisninger,« siger hun.

Om det er rigtigt eller forkert at lede efter diagnoser i den grad, psykologerne oplever det, vil hun ikke være dommer over.

En diagnose løser ikke problemet

Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitiske udvalg i Lærerforeningen, hører fra nogle lærere, at de også er glade for at få en diagnose på bordet. Han gør dog opmærksom på, at en diagnose ikke løser problemet alene.

»For eksempel skal der stadig sættes forskelligt ind over for forskellige former for autisme, så dér er det ikke nok at få en dia­gnose. Dér er det vigtigere at finde ud af, hvad vi skal gøre for at få den specifikke elev til at fungere,« siger han.

Det er det fokus, psykologerne savner, og selv om forældrene kommer igennem med deres vilje, så kommer der ikke nødvendigvis en diagnose ud af en henvisning. Før et barn kommer til udredning, foretager psykiatrien en visitation, hvor de afviser alle dem, der ikke har tydelige symptomer.

»De kommer ikke ind, bare fordi de gerne vil. Hvis vi kan se, det ikke har noget med psykiatri at gøre, så peger vi på en pædagogisk behandling i netværket,« siger Hanne Børner, næstformand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Ender en henvisning alligevel med en udredning og en diagnose, mener hun stadig, at børn med diagnoser ikke kun skal behandles med medicin. Derfor bliver samarbejdet mellem forældre, skole og psykolog ved med at være meget vigtigt. Mathias Jensen har set børn med milde symptomer, der klarer sig udmærket uden den medicin, der tit bliver anbefalet.

»En diagnose kan være god, men ikke for alle. Jeg føler, det er uetisk at hive et barn igennem en udredningsproces i børnepsykiatrien eller en diagnosticering bare for diagnosens skyld,« siger Mathias Jensen.

En diagnose kan både hjælpe et barn til at få forståelse og hjælp fra omverdenen, men den kan også skade barnets selvforståelse og blive en undskyldning »Nå, ja. Det er, fordi jeg har ADHD«. Mathias Jensen vil altid lade tvivlen komme barnet til gode, men han savner, at de voksne omkring adfærdsvanskelige børn er deres ansvar bevidst.